Blog posts

Bagekartofler med sprød mos og kødfyld

Bagekartofler med sprød mos og kødfyld

Hverdagsmad

Bagekartofler med sprød mos og kødfyld

Opskriften på disse simple bagekartofler med sprød mos og kødfyld udtænkte jeg tilbage i start 2000. Det var dengang, jeg var en fattig studerenede ofte med rester at konsumere. Denne hverdagsret er enormt SU-venlig og smager virkelig godt. Er du bange for stivelse i kartofler, kan du bruge en aubergine eller en squash – begge dele smager skønt gratineret.

Mulighed for variation

Kødfyldet kan variere fra en rest millionbøf, en portion kødsauce eller chili con carne toppet med cheddar og salsa og med nachos on the side. Men de er også yderst velsmagende med gullash, braiserede svinekæber eller osso buco med gremolata. Min ældste søn har allerede bestilt bagekartoflerne med en portion gullash, som er en af hans mange livretter. 

I fredags var drengene og jeg alene hjemme, da Mads havde en aftale med en kammerat, derfor benyttede jeg mig at lejligheden til at lave en portion fyldte bagekartofler til ungerne og jeg. Drengene var vilde med mine kartofler, og det passede super godt med de rester vi havde i fryseren og grøntsagskuffen. Det betyder meget for mig, at få brugt de råvarer, jeg selv har købt – jeg elsker udfordringen herved, og finder det inspirerende og sjovt at udtænke nye opskrifter ud fra mine rester og råvarer i skuffen. 

Prøv også disse skønne bagekartofler der er perfekt som tilbehør til et saftigt stykke kød.  

Bagekartofler med sprød mos og kødfyld Bagekartofler med sprød mos og kødfyld Bagekartofler med sprød mos og kødfyldBagekartofler med sprød mos og kødfyld Bagekartofler med sprød mos og kødfyld Bagekartofler med sprød mos og kødfyldSalat

Bagekartofler med sprød mos og kødfyld

Ret Hovedret
Køkken Dansk
Keyword Bagekartofler
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk store bagekartofler
  • 4-5 dl kødfyld millionbøf/kødsauce/chili con carne
  • 1 dl revet mozzarellaost/cheddar
  • 1 sjat mælk
  • 2 spsk smør
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 4 kviste frisk timian
  • 1 knivspids revet muskatnød
  • 2 stængler forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ dl revet grana/parmesanost

Sådan gør du

  • Vask bagekartoflerne og tør dem med køkkenrulle. Sæt bagekartoflerne ind i en 200 grader varm ovn, lad dem bage i ca. 2 timer til de er møre.
  • Skær forårsløg og hvidløg i fine skiver, steg dem på en varm pande i lidt smør. Stil til side til det skal bruges.
  • Skær bagekartoflerne over på midten, men lad være med at skære dem helt igennem, lad dem fortsat hænge sammen. Udhul de to kartoffelskaller så der kun er omkring en ½ cm kartoffel tilbage hele vejen rundt i hver halve kartoffel. 
  • Kom kartoffelfyldet i en skål sammen med mælk, smør, grana, muskatnød, timian og lidt salt og mos det nu til en tyk og luftig kartoffelmos. Tilsæt forårsløg og hvidløg, rør et par gange til det er jævnt fordelt
  • Fyld den ene halve kartoffel med kartoffelmos, det må gerne gå godt op over skallen. Med en gaffel river du et fint mønster, krydr med flagesalt og peber og dryp lidt olivenolie over. Pynt med lidt friske krydderurter.
  • Den anden halve kartoffel fyldes med kødfyld, men lad være med at fylde den helt, da der også skal være plads til ost. Sæt nu begge halve kartofler i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter. 
  • 5 minutter inden servering kommer du et venligt lag mozzarellaost på de kødfyldte kartofler, gratiner dem til osten er smeltet og gylden. 
  • Server kartoflerne til en lækker salat. 

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg svarer altid igen og forsøger at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er så hyggeligt og sjovt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.