Blog posts

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Forretter, Simreretter

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin er et match made in heaven. Som det efterhånden fremgår her på domænet, elsker jeg at eksperimentere med forskelligt raviolifyld. Jeg elsker nemlig ravioli – det er simpelthen bare en super genial spise. Der er en verden til forskel på supermarkedets præfabrikererede ravioli og de hjemmelavede, der jo bare er helt eminente. De hjemmelavede ravioli er så gode, at blot man gør sig lidt mere umage med fyldet, nærmer man sig let et måltid på gourmetniveau. 

Til nytårsaften meldte jeg mig til opgaven om at medbringe forret og dessert – omgående fyldtes mit hoved med hundredevis af ideer især i forhold til hvilken type forret, jeg skulle medbringe. Selvom det indimellem kan være lidt forstyrrende at tænke i opskrifter, sammensætninger, sæsonsbestemte råvarer og festlige måltider er det samtidig sådan noget, jeg elsker at nørde rundt i og lave til et mindre projekt – og så gør det bestemt ikke noget at have juleferie. 

Ravioli er genial som forret

Som du sikkert allerede har regnet ud, endte jeg med at udtænke en ny opskrift på ravioli – nemlig disse knaldgode ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin og karamelliserede løg. Nøøøj det blev en lækker sammensætning, det er ikke sidste gang, vi har fået dem sådan. Samtlige “medspisere” var heldigvis ligeså begejstrede for mine ravioli. Derfor skal opskriften naturligvis foreviges på bloggen, inden den går i glemmebogen igen.

Jeg fik lidt billeder af fremstillingen undervejs, men billederne fra nytårsaften blev desværre lidt mørke, hvorfor jeg har valgt kun at bringe enkelte billeder af den ellers meget velsmagende forret.     

Se også min populære opskrift på ølbraiserede svinekæber lige her

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Dette skal du bruge
  • 4-5 store svinekæber
  • 1 spsk. smør
  • Knap en ½ dl. fedt fra and eller gås, kan udelades
  • 2 fed hvidløg
  • 3 store salvieblade
  • 2 laurbærblade
  • 1 kvist rosmarin
  • Frisk timian
  • En ½ flaske tør hvidvin
  • 3 skalotteløg

Karamelliserede løg

  • 2 gule løg
  • Skallen af en ½ økologisk citron
  • 3 spsk. balsamicoeddike 
  • 1 lille spsk. sukker
  • Salt og peber

Øvrige ingredienser

  • 2 stk. halve syltede grønne tomater 
  • Brunet smør med salvie og citronsaft
  • 1 porre
  • krydderurter
  • ca. 50 gram parmesanost 

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Sådan gør du
  1. Skær svinekæberne fri af de seje hvide hinder ved at bruge en skarp tynd kniv, svits dem på begge sider i en tykbundet gryde i andefedt (hvis du har dette), ellers kan både olivenolie og smør bruges.
  2. Tilsæt krydderurter, løg, hvidløg, porre og hvidvin. Lad gryden småsimre under låg ved lav varme i ca. 2 timer til kødet er så mørt, at det falder fra hinanden.  
  3. Imens tilbereder du de karamelliserede løg. Løg skæres i tynde skiver og steges på lav varme i en klat smør. Drys sukker, salt og peber over løgene når de ændre farve og tilsæt da lidt balsamicoeddike. Lad det stå og karamellisere i godt et kvarter.
  4. Fisk kæberne op af gryden og si væsken over i en skål. Tá laurbærbladene op og smid dem væk. Kom svinekæberne ned i en foodprocessor (det er det nemmeste) sammen fyldet fra gryden, løg, urter osv. Hæld lidt af væsken ved og tilsæt lidt friske krydderurter, timian og rosmarin. Giv det hele et par hurtige omgange i foodprocessoren og krydr med salt og peber.  
  5.  Tilsæt revet parmesanost, hakkede syltede grønne tomater og de karamelliserede løg, giv endnu et par omgange i foodprocessoren og smag til med salt og peber. Smag til med salt og peber, lidt citronskal og friske krydderurter.
  6.  Hæld fyldet i en bøtte med låg og stil på køl i et par timer eller gerne til dagen efter.

Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin

Raviolidej

Dette skal du bruge
  • 325 gram tipo 00 hvedemel
  • 100 gram alm. hvedemel
  • 5 hele æg
  • Lidt salt
Sådan gør du
  1. Er det første gang, du laver hjemmelavet ravioli, så læs lige dette indlæg forinden – her finder du også en video, der illustrerer hvordan du former, udruller og fryser dine smagfulde små pastapakker. Herefter vil jeg anbefale dig at anskaffe dig en old school traditionel manuel pastamaskine, de kan anskaffes til billige penge, du kan også give dig selv en hjælpende hånd ved at købe en som denne
  2. Når dine lange bånd af pasta har fået rette tykkelse, lægger du ca. 1 teskefuld braiseret svinekæbefyld langs båndet med ca. 3 cm afstand. Placer kødfyld hele vejen ned.
  3. Læg endnu et tyndt lag pasta ovenpå og luk forsigtigt rundt om fyldet. Med en pizzaskærer, et glas eller en raviolikniv skærer du det overskydende dej væk, saml det i en bunke, det kan køre igennem pastamaskinen igen og igen – bliver det for tørt så fugt fingrene med lidt koldt vand. 
  4. Beregn ca. 1 teskefuld kødfyld i hver ravioli. Kog dem i saltet vand i ca. 2-3 minutter.
  5. Tip: Vil du fryse dine hjemmelavede ravioli, kan du placere dem enkeltvis på et meldrysset spækbræt, der kan gå i fryseren. Lad dem få 30 minutter inden du tager dem ud, og lægger dem i en frysepose – på denne måde undgår du at dine ravioli klistre sammen. På posen skriver jeg både antal og hvilket fyld, der er i mine ravioli. Overskydende pastadej kan også fryses, så er det super nemt at lave lasagne med friske plader – det smager lige en tand bedre end de tørrede. Find min opskrift på lasagne lige her.
  6. Anret de aldente ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin i en dyb tallerken med et par spiseskefulde brunet smør tilsat citronsaft og krydderurter, fint hakkede porrer, citronskal og lidt revet parmesan.
Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvin Ravioli med svinekæber braiseret i hvidvinRavioli med svinekæber braiseret i hvidvinVin

Spiser du disse ravioli som forret, smager en fed og karismatisk Sancerre super godt hertil eller en kølig ung Pinot Noir.

Rigtig go´appetit!

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg svarer altid igen og forsøger at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er så hyggeligt og sjovt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

4 Comments

  1. Lene Tranberg
    7. januar 2019 at 2:16 PM
    Reply

    Mmmm, hvor ser det lækkert ud:-) Jeg har lidt opgivet svinekæber, fordi jeg synes, det tager enormt lang tid at skære dem fri af hinderne. Men 4-5 stykker kunne jeg nok godt overkomme.

    • Anne Sofie
      7. januar 2019 at 5:16 PM

      Så slemt synes jeg ikke, det er med de kæber – jeg plejer at bruge min tynde skarpe kniv, jeg altid bruger til afpudsning af kød, det tager ikke mere end et par minutter mere end når jeg afpudser svine og oksemørbrad. Få evt. din slagter til at afpudse kæberne.

      Mvh.
      Anne Sofie

  2. Carina
    7. januar 2019 at 7:14 PM
    Reply

    Årh hvor sejt! Elsker frisk pasta. Og kæber!

    • Anne Sofie
      7. januar 2019 at 7:27 PM

      Tak, det er altså også bare noget af det lækreste og disse to herligheder kombineret, er bare en gudespise 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.