Blog posts

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Gæstemad, Saucer, Velkommen i mit køkken

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Opskriften på kylling á la Wellington har jeg brugt et par dage på at udtænke, det sker tit, når jeg finder på nye opskrifter, at jeg går og fintænker over sammensætningen af ingredienser over tid. Ingredienslisten justeres op til flere gange, indtil jeg er helt tilfreds. Herhjemme elsker vi den klassiske Beef Wellington, og kylling á la Wellington er selvsagt inspireret af den gode ret, der normalt laves med oksemørbrad svøbt i parmaskine med svampe pakket ind i butterdej. Det er virkelig også bare guf – det samme er min version med kylling virkelig også – det var det mest saftige og møre kyllingekød, jeg længe har smagt. Jeg er sikker på, at det er noget, de fleste vil elske. 

Udover mit eget efterhånden brede bagkatalog af opskrifter, kendskab til råvarer og smagserfaringer, henter jeg inspiration til mine opskrifter dels fra noget så fint som online reklameaviser, hvor jeg tjekker tilbud, det vægtes højt. Jeg inspireres også af billeder fra Instagram, kogebøger og andre madbloggere, men hovedsageligt er mine opskrifter udtænkt udfra mit eget kendskab til hvilke råvarer der komplimenterer hinanden godt, naturligvis kombineret med det mine egne smagsløg sprudler mest over.  

Da jeg serverede kylling á la Wellington for mand og børn, var de først en anelse skeptiske, nok mest på grund af navnet, der forvirrede de stakkels mænd, der nok er lidt vel forvænt med den originale opskrift. Helt som forventet faldt retten i deres smag, og ganske som vanligt hukkede de lystigt i sig, til trods for at begge børn hverken bryder sig om champignons eller gorgonzola. Portion gav aftensmad til to dage samt lidt pålæg.   

Kylling á la wellington med sennepssauce og forårssalat

Start med at forberede din kylling á la Wellington, gerne allerede aftenen forinden. Når den er rullet sammen til en pølse, skal ligge i køleskabet i mindst et par timer, før den pakkes ind i butterdejen. Se billeder for vejledning i nedenstående. 

Kylling á la Wellington

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Dette skal du bruge

  • ca. 1 kg kyllingebrystfilet
  • 8-9 skiver parmaskinke i god kvalitet
  • 1 rulle butterdej eller 4 hele plader
  • 50 gram mild cremet gorgonzolaost
  • 25 gram revet grana padano el. parmesanost
  • 2 spsk. cremefraiche
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. finthakket frisk rosmarin
  • 250 gram champignon
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg 
  • Salt og peber
  • 1 æg til pensling
  • Madfolie/vita wrap
  • Bagepapir

Gorgonzolacreme

Bland gorgonzola, cremefraiche, grana padano, et lille hvidløg, citronsaft og friskhakket rosmarin i en skål, brug gerne en håndmixer for at få det rørt godt igennem til du har en cremet og ensartet gorgonzolacreme. Fyld det i en frysepose og læg det på køl. Klip et hul i fryseposen, når cremen skal på din kylling. 

Sennepssauce

Dette skal du bruge

  • 1 god spsk. smør
  • 1 skalotteløg
  • 1 spsk. mel
  • 1½ dl. tør hvidvin
  • 2 dl. piskefløde
  • 2 spsk. god dijonsennep, mediumgrov
  • ½ tsk. flydende honning
  • 1-2 tsk. citronsaft til at justere syre/sødme
  • Salt og friskkværnet sort peber
  • 1 håndfuld dild 
Sennepssaucen laves helt klassisk som en opbagt sauce, hvor melet ristes af i smør og overhældes af hvidvin til og omrøres til saucen har en glat homogen masse. Tilsæt da de øvrige ingredienser.

Tip: Er du ikke vild med sennep, vil jeg anbefale dig, at servere denne delikate gorgonzolasauce til retten – det vil også være et super godt match, og ingredienserne har du jo allerede.

 

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Sådan laver du kylling á la Wellington 

  1. Kom de rensede champignons, løg og et enkelt fed hvidløg i en foodprocessor, det skal finthakkes. Svits indholdet på en pande med lidt olivenolie til alt vandet er helt fordampet.
  2. Kom gorgonzolaost, cremefraiche og citronsaft i en skål, brug en el-pisker til at piske blandingen godt sammen. Pres et fed hvidløg i ostecremen og tilsæt friskhakket rosmarin, pisk endnu et par sekunder.
  3. Kom brystfiletterne i en stor frysepose, 3 stk af gangen og bank nu kyllingefiletterne flade med enten en kødhammer eller en kagerulle. 
  4. Placer to lange stk. madfolie på køkkenbordet og læg parmaskinken ud så det dækker et aflangt stykke, det passer med 6 store skiver lodret og to-tre skiver vandret.
  5. Læg de flade stykker kylligefilet ovenpå parmaskinken, det passer med ca. 6 stk. kyllingebrystfilet.
  6. Smør nu champignonblandingen ovenpå de flade kyllingebryster og sprøjt gorgonzolacremen ovenpå ca. 5-8 cm fra den ene ende af kyllingebrysterne.
  7. Brug madfolien til at rulle parmaskinken med kyllingekødet til en pølse, det må meget gerne rulles lidt stramt. Luk enderne og stram til ved at rulle kyllingepølsen igen og igen. Læg kyllingepølsen på køl i mindst 2 timer og gerne længere tid. 
  8. Fold butterdejen ud på køkkenbordet ovenpå et stykke bagepapir. Frigør kyllingepølsen af madfolien forsigtigt og læg den sammenrullede kyllingepølse vandret på butterdejen ca. 5 cm inde. Rul nu butterdejen ind over kyllingepølsen hele vejen til butterdejen når rundt om pølsen, det skal dække. 
  9. Læg nu den indpakkede kylling á la wellington over på en bageplade dækket af bagepapir. Pensl med pisket æg og drys med læsøsalt/flagesalt og lav mønstre med en gaffel. 
  10. Bag din kylling á la Wellington i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 40 minutter. 
  11. Lad den færdigbagte kylling á la Wellington hvile i 10-15 minutter inden du skærer stykker af den.
  12. Server til små fine pandestegte kartofler med krydderurter, sennepssauce og en lækker forårssalat.

Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalatKylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

16 Comments

  1. Maria
    3. december 2018 at 11:47
    Reply

    Den opskrift må jeg prøver. men hvor mange personer er den beregnet til?

    • Anne Sofie
      3. december 2018 at 11:52

      Jeg vil sige der er rigeligt til 6 personer 🙂

    • Anne Sofie
      11. december 2018 at 18:58

      Så har du i hvert fald nok, tænker jeg – better safe than sorry ? og jeg kan berolige dig med, at resterne er super lækre dagen efter og som pålæg 🙂 Rigtig god fornøjelse, hvor lyder det hyggeligt med sådan en omgang tøsehygge❤️
      Glædelig jul.

      De bedste hilsner
      Anne Sofie

  2. Maria
    11. december 2018 at 18:46
    Reply

    Jeg skal lave din opskrift til 9 personer (kvinder) vi skal starte med en hapse, have en portion suppe os så kylling a la Wellington (inden desserten) tror du jeg skal beregne 1,5 x opskrift?

  3. Maria
    14. december 2018 at 06:54
    Reply

    Er sidste spørgsmål ?
    Jeg har tænkt mig at lave selve “kyllingepølsen” i aften og ligge den på køl. Men hvor lang tid før kan jeg pakken den i butterdej? Et par timer eller?

    • Anne Sofie
      14. december 2018 at 07:47

      Det er bare iorden 🙂

      Butterdejen ruller jeg på lige inden den kommer i ovnen, for at den bliver så sprød som muligt. Men et par timer i forvejen tænker jeg sagtens, kan gå – du kan evt. Duppe forsigt med lidt køkkenrulle til at tage den værste fugt. Så ridser og pensler du den bare lige inden ovnbagning. Rigtig god fornøjelse, er sikker på det blir godt!
      God weekend 🙂

      Mvh.

      Anne Sofie

  4. Annette
    22. januar 2020 at 15:48
    Reply

    Hej, kan jeg bruge noget andet end gorgonzola F.eks mozzarella?

    • Anne Sofie
      22. januar 2020 at 15:56

      Hejsa.

      Ja, det tænker jeg, at du sagtens kan eksempelvis ricottaost rørt op med hvidløg og krydderurter eller måske endda mozzarella – dog kan det påvirke konsistensen.
      Bruger du den cremede gorgonzola, der hedder cremso eller dulce, er den meget mild i smagen – jeg er ikke selv vild med gorgonzolaost medmindre det er i saucer, på pizza eller som her, og den milde version er virkelig lækker.

      Håber du kan bruge mit svar 🙂
      Vend endelig tilbage ift. resultatet 🙂
      Mvh.
      Anne Sofie

  5. Annette
    24. januar 2020 at 09:22
    Reply

    Tak jeg prøver med mozzarella og vender tilbage med resultatet, mvh Annette

  6. Annette
    25. januar 2020 at 14:53
    Reply

    Jeg endte med Mozzarella og det var virkelig lækkert, kom lidt ekstra hvidløgspeber i svampene. Sovsen (dobbeltportion) tilsatte jeg en 1/2 l hjemmelavet hønsefond, da jeg syntes den både var blevet for fed og sur, tilbehøret var ristede svamp, råstegte kartofler, tomater vendt i hvidløgsolie og bagt i 20 min v/ 120* og en grønkålssalat, Det er virkelig en super fræk gæsteret, nem at tilberede med start dagen før, men ligner noget virkelig avanceret når det bliver serveret, jeg valgte at servere den hel og skære for ved bordet, og alle var vilde med det, Det er bestemt ikke sidste gang dette bliver serveret hos mig. Tak for hurtigt svar og gode opskrifter,

    • Anne Sofie
      25. januar 2020 at 15:38

      Hej Annette, dejligt at høre – det lyder som et rigtigt lækkert måltid, du fik lavet. Jeg skal da selv prøve med mozzarella næste gang – jeg er bare glad for at kunne hjælpe, så mange tak for din gode respons! 🙂

      God weekend.

      De bedste hilsner

      Anne Sofie

  7. Stine
    10. december 2020 at 10:34
    Reply

    Hejsa

    Kan man halvere opskriften, så der er til 3 personer? Skal man så forkorte tiden i ovn?

    På forhånd tak.

    Med venlig hilsen

    Stine

    • Anne Sofie
      10. december 2020 at 10:45

      Hej Stine.

      Du kan sagtens halvere opskriften, men vær obs på at den måske nok bliver lidt mere besværlig at rulle stram. Jeg ville lave denne portion, så er der mad til to dage samt lidt pålæg 🙂

      God fornøjelse.

      De bedste hilsner

      Anne sofie

  8. Stine
    21. december 2020 at 11:19
    Reply

    Hejsa

    Jeg tænker at lave det her til nytår, men er udfordret ift arbejde i dagene op til.
    Kan man lave kyllingen (inkl butterdej) nu, men minus 15 min i ovnen, fryse den og så tø den op til nytår og give den de sidste 15 min i ovnen på dagen?

    På forhånd tak.

    Dbh

    Stine

    • Anne Sofie
      21. december 2020 at 11:41

      Hej Stine.

      I teorien kan du jo sagtens gøre det, men jeg ved ikke med resultatet, om kyllingen blir ligeså saftig. Måske kan du blot rulle den sammen og fryse den i rå form, og så tø den op i køleskabet et døgn før og bage den som beskrevet om aftenen til nytår 🙂

      Rigtig god fornøjelse med det og godt nytår 🙂

      De bedste hilsner
      Anne sofie

  9. Stine
    21. december 2020 at 12:41
    Reply

    Tak for det! Jeg glæder mig til at lave det, er sikker på, at det bliver lækkert 🙂

    Godt nytår til dig.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.