Blog posts

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler

SU venlige retter, Velkommen i mit køkken

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat er super nemt at lave, især hvis du som jeg er heldig at have en hønsefond og en rest kyllingekød liggende i fryseren. Kyllingekødet og den gode hønsefond havde jeg fra denne vidunderlige kyllingeret, hvor jeg plukkede skrog og vinger for kød, efter at have kogt suppefond på det. Simple og nemme forberedelser som disse lønner sig virkelig, og forleden blev de i den grad værdsat! 

Det sker indimellem at livet kommer bag på én, når man til daglig trasker rundt, og er ganske lykkelig og tilpas i sin vante hverdagsbobbel med job, børneopdragelse, fritidsinteresser, hverdagspligter og kærsterier. Man er ikke altid forberedt på livets ubehagelige og sørgelige overraskelser – det tager med ét luften ud af boblen, især når man mister et af de nære familiemedlemmer. Det er, som du nok allerede har regnet ud sket for os, og det er hårdt. Den næste tid handler om overlevelse og nærvær, og derfor er det også særlig vigtigt at gøre de praktiske hverdagsting lidt lettere. Det handler om at være på forkant, eksempelvis ved at have noget mad liggende i fryseren, der hurtigt forvandles til et sundt og dejligt måltid just som denne suppe.  

Når jeg igen er fri af denne genstridige influenza og ovenpå mentalt, har jeg planer om, at lave endnu en omgang af mine 20 favorit fryseretter, der virkelig batter på disse hektiske og hårde dage. Opskriften på grøn kyllinge-karrysuppe med spinat får du lige her, og den er fryseegnet.  

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler 

Dette skal du bruge

  • 1-1½ liter hønsefond
  • 1 stor dåse fuldfed kokosmælk
  • Saften af en ½ citron
  • ca. 150-200 gram kyllingekød, enten plukket fra skrog el. fersk inderfilet
  • ca. 200 gram frossen spinat
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. god mellemstærk karry
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 2 store løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørret chili
  • Evt. en bouillonterning, høns el. grøntsags
  • 2-3 små plader nudler
  • 1 kop fine ærter
  • En håndfuld friske mynteblade
  • Det meste af et bundt koriander, gem lidt til topping
  • 2 spsk. fed cremefraiche
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Svits karry, chili, løg og hvidløg i en god olivenolie, vær ikke sparsom med olien, det må ikke branke.
  2. Tilsæt hønsefond, citronsaft, kokosmælk og evt. lidt mere vand og en bouillonterning. Lad det småkoge i ca. 15 minutter.
  3. Tilsæt kyllingekød og spinat, krydr med salt, peber, ingefær og friske krydderurter, lad det simre i en god halv time.
  4. Forkog nudlerne i en anden gryde i få minutter, de må gerne have meget bid, da de skal ned i suppen.
  5. 5 minutter inden servering tilsættes nudler og fine grønne ærter i suppen, samt lidt flere mynteblade og koriander, smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. 
  6. Server den varme suppe i dybe tallerkener og pynt med friske krydderurter, friskkværnet chili, salt og peber. I midten af suppen placeres 1 tsk. cremefraiche og en lille båd citron til at presse ud over suppen.      

Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler Grøn kyllinge-karrysuppe med spinat, kokosmælk og nudler
Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar