Blog posts

Hvide asparges med grønlandske rejer og hollandaisesauce

Hvide asparges med grønlandske rejer og hollandaisesauce

Forretter, Velkommen i mit køkken

Hvide asparges med grønlandske rejer og hollandaisesauce

Jeg elsker foråret! Foruden lysere dage og bedre vejr betyder det også mange glædelige gensyn med nye friske råvarer som hvide asparges! Jeg er vild med nye asparges, særligt de hvide der med ganske få ingredienser let ender som en sand gudespise. Med et bundt hvide asparges kan du nemt fremtrylle et væld af super lækre forretter. De hvide asparges er også super lækre blot med lidt brunet smør eller som hvidvinsdampede med et drys revet parmesanost – prøv også med et pocheret æg, det er en af mine favoritter. Anvend dem også til høns i asparges, på tapasbordet eller til et hjemmelavet stjerneskud.

I påsken serverede jeg denne enkle forret, og middagsgæsterne (og værten), var meget tilfredse. 

Se også denne enkle opskrift

Hvide Asparges med grønlandske rejer og hollandaisesauce

Dette skal du bruge

  • Et stort bundt hvide asparges (16-18 stk.)
  • 250 gram friske rejer eller grønlandske xl rejer fra Princip (dem brugte jeg) 
  • Lidt smør til stegning af asparges
  • Lidt citronsaft hældes over aspargesne 
  • Dild
  • Purløg
  • Smør til stegning af asparges
  • 1 dl. friskbælgede ærter

Hollandaisesauce

  • 250 gram smør
  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ dl. tør hvidvin
  • 2 spsk. sherryvineddike/hvidvineddike 
  • Salt og peber
At lave Hollandaisesauce er meget som bearnaisesauce, find min opskrift lige her: bearnaisesauce

Sådan laver du Hollandaisesauce

  1. Start med hollandaisesaucen, smelt smør og hæld “klaret smør”over i en lille skål, kassér den hvide mælkevalle.
  2. Kom eddike, citronsaft og hvidvin i en kasserolle lad det koge ind til halv mængde. Lad essensen køle ned til stuetemperatur.
  3. Pisk (ikke køleskabskolde) æg med eddikeessensen under lave temperaturer. ( under 60 grader)
  4. Når æggemassen begynder at få lidt konsistens, hældes den klarede smør i (lidt af gangen) under konstant piskning.
  5. Hollandaisesaucen vil tykne mere og mere, sluk for varmen og rør jævnligt i kasserollen undervejs. 
  6. Saucen kan let lunes ved langsom opvarmning inden servering. Ønsker du en lettere og mere luftig konsistens i saucen, kan du med fordel komme 1 spsk. flødeskum i saucen – voila, så har du sauce mousseline. 

Asparges og rejer 

  1. Vælger du den nemme version med de frosne grønlandske rejer, er det vigtigt at tø dem langsomt op i koldt vand. Når rejerne er ved at være optøede, krydrer jeg dem med et lille drys sukker og lidt salt. De afdrypper efterfølgende i en si. Er du ikke vild med rejer så prøv med jomfruhummer eller helt uden nogle af delene. Denne ret er også sublim blot med hollandaisen.
  2. De hvide asparges skrælles og steges i en venlig klat smør på en varm pande/grillpande.
  3. Vend aspargesne et par gange og hæld lidt citronsaft ved. Krydr med salt og peber.
  4. Anret dine asparges på en tallerken. (ca. 4-5 stk) kom lidt rejer ovenpå og hæld hollandaisesaucen over.
  5. Pynt med dild og purløg, en enkelt grillet grøn asparges og friskbælgede ærter. Drys med flagesalt og peber.

Hvide asparges med grønlandske rejer og hollansaisesauceHvide asparges med grønlandske rejer og hollandaisesauce

Rigtig go´appetit! 🙂

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

4 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.