Blog posts

Hjemmelavet bearnaisesauce

Hjemmelavet bearnaisesauce

Gæstemad, Saucer, Velkommen i mit køkken

Hjemmelavet bearnaisesauce

Hjemmelavet bearnaisesauce! Kan du ikke smide en opskrift af det på bloggen ?  Det var én af reaktionerne på et billede, jeg lagde på Instagram forleden aften. Jeg elsker, når jeg får den slags opfordringer i indbakken, og jeg har endnu ikke oplevet, at jeg har måtte ignorere sådan en opfordring. På den måde er jeg yderst serviceminded – Du er mere end velkommen til at komme med efterspørgsler og opfordringer. Mangler du en opskrift, et tema eller inspiration til et stykke kød, en grøntsag, eller en dressing så sig endelig til – jeg vil gøre mit bedste for at komme med mine bedste bud, ideer og inspiration.

Hjemmelavet bearnaisesauce har jeg lavet i mange år. Jeg mener, at det startede for ca. 10 år siden. I mange år lavede jeg en succesfuld bearnaisesauce med hjælp fra Brdr. Prices opskrift, og efterhånden fik jeg smagt mig frem til min egen foretrukne bearnaisesauce. Det er ikke tit vi får bearnaisesauce, og når vi gør, er det ikke altid, at den er hjemmelavet. For nogle år tilbage opdagede jeg et super fint alternativ til den hjemmelavede version. Bearnaisesaucen fra Eriks saucer. Jeg har anbefalet den før. Selvom min opskrift klart er den bedste, vil jeg dog stadig anbefale den nemme og udmærkede købe bearnaise. Den er perfekt til de dage, hvor det skal være nemt og godt.

Selvfølgelig vil jeg dele min egen opskrift på bearnaisesauce, det gør jeg med glæde og samtidig undres jeg over, at den ikke allerede er at finde på bloggen. Det er jo nærmest en uskik, så her kommer den – step by step

Hjemmelavet bearnaisesauce

At lave bearnaisesauce er nemt når først du har overblik over de forskellige processer. Smøret skal smeltes og den hvide valle kasseres. Essensen laves og æggeblommer skal piskes i, hvorefter magien kan opstå.

Til saucen skal du bruge

  • 3 æggeblommer
  • Bearnaise essens, ca. ½ dl.
  • 250 gram smeltet smør
  • Frisk estragon
  • Salt og peber

Bearnaise essens

  • 6 spsk. sherryeddike el. hvidvinseddike
  • 6 spsk. hvidvin, en tør Chardonnay er god
  • 2 spsk. vand
  • Saften fra en ½ citron
  • 2 små skalotteløg
  • 1 laurbærblad
  • 1 dusk bredbladet persille
  • Kviste og blade fra frisk estragon
  • Hele peberkort og flagesalt

Sådan laver du essensen

Alle ingredienserne kommes i en lille kasserolle og koges ind, du kan evt. smage til undervejs og spæde lidt mere til. Essensen skal være syrlig af eddike og smage kraftigt af løg. Sødme skal anes fra den friske estragon og en friskhed fra citronen. Essensen sies fra i en anden gryde og ingredienserne kasseres.

Hjemmelavet bearnaisesauce

Hjemmelavet bearnaisesauce Hjemmelavet bearnaisesauce

Sådan laver du bearnaisesaucen

Æggeblommer og essens piskes sammen under opvarmning. Når den homogene masse begynder at tykne, er det tid til at hælde afkølet og klaret smør i kasserollen. Mens du pisker, tilsættes smøret lidt efter lidt og i en tynd stråle. Saucen må ikke blive for varm, da den vil skille. Nogle laver bearnaisesauce i et vandbad, men hos mig fungerer det fint med en tykbundet kasserolle på en lav temperatur på omkring 4. Smag saucen til og tilsæt evt. lidt citronsaft, salt og peber. Tilsæt friskhakket estragon og pisk saucen et par gange inden serveringHjemmelavet bearnaisesauce Hjemmelavet bearnaisesauceHjemmelavet bearnaisesauce

Til hjemmelavet bearnaisesauce er det perfekt med et godt stykke rødt kød, som disse Colorado steaks. (Amerikansk udskæring) Herhjemme varierer tilbehøret efter årstiden. Vi spiser generelt altid salat, friske grøntsager og kartofler til bearnaisesauce og rødt kød. Det er godt med en salat med lidt syrlig dressing, som tomatsalat. Eller smørstegte eller dampede grøntsager og nye kartofler eller hjemmelavede sprøde fritter. En kraftig rødvin med masser af syre er som skabt til rødt kød og bearnaisesauce. Find inspiration til tilbehør her

Hjemmelavet bearnaisesauce

 

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

7 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.