Blog posts

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hverdagsmad, Tilbehør, Velkommen i mit køkken

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost er måske verdens bedste snack. Jeg kan simpelthen ikke komme på en snack, der tilnærmelsesvis kan måle sig med denne fantastiske kombination af sprøde majschips med smeltet ost dyppet i henholdsvis frisk salsa og guacamole.

Den perfekte salsa er efter min mening pikant krydret med chili og krydderurter, og har en skøn tomatsmag og perfekt syrebalance samt lidt konsistens fra hakkede tomater, løg og peberfrugter. Guacamolen skal først og fremmest smage intenst af avokado og dernæst citronsaft, cremefraiche, spidskommen, rødløg og koriander. Jeg kan godt lide at guacamolen har lidt konsistens, så jeg laver den aldrig med stavblender eller lignende – jeg bruger gerne en gaffel eller et piskeris. At finde den helt perfekte avokado kan være svært. 

Hjemmelavet salsa og guacamole går også suverænt sammen med fyldte tortillas med salat og krydret kød eller til pitabrød med falafler, i burgers og sandwiches eller som tilbehør til chili con carne og ikke mindst som dippelse til en omgang Hjemmelavet junk.

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Dette skal du bruge

  • 1 dåse cherrytomater
  • 1 lille bakke cherrytomater
  • 2-3 tsk. sambal oelec eller 1 hel friskhakket chili
  • 3 spsk. Olivenolie
  • ½ gul peberfrugt
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 stort rødløg
  • 1 stort fed hvidløg
  • 3 stænger forårsløg
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 tsk. tomatpure
  • ½ tsk. flydende honning eller brun farin 
  • 5-6 store friske mynteblade
  • En lille håndfuld friske koriander/stødt kan også gå
  • Lidt friske basilikumblade
  • Lidt cayennepeber, kan udelades
  • Lidt spidskommen, kan udelades 
  • 1½ tsk salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1.  Hak løg, peberfrugter og hvidløg fint, svits det i olivenolie sammen med sambal oelec eller chili i tykbundet gryde, tilsæt tomatpure og svits den lidt af inden æblecidereddike, citronsaft og krydderurter tilsættes. Lad eddiken koge lidt ind, krydr med salt og peber, lidt cayenne og spidskommen. 
  2.  Tilsæt nu dåsen med cherrytomater, citronsaft og honning, lad det simre i ca. 20 minutter.
  3.  TIlsæt grove stykker hakkede cherrytomater. Lad det simre yderligere i ca. 15 minutter til din salsa har opnået en tilpas konsistens – når den er kølet af, bliver konsistensen tykkere. Smag til med friske krydderurter, citronsaft, sambal oelec og salt.
  4. Hæld den varme salsa i et rent sylteglas, stil det på køl. Spis salsaen lun eller kold. Den hjemmelavede salsa kan holde sig på køl i en lille uges tid i et sylteglas med låg.

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet guacamole

Dette skal du bruge

  • 3 store modne avokado
  • Saften af en citron
  • 2 spsk. cremefraiche
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 3-4 hakkede cherrytomater
  • ½ tsk. sambal oelec eller tørrede chiliflager
  • ½ rødløg, finthakket
  • Lidt frisk hakkede mynteblade og koriander, kan udelades
  • 2 spsk. finthakket rød og gul peberfrugter
  • Smages til med salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1.  Skær avokadoerne midt over, fjern stenene (gem en sten) og ta al avokadokødet ud med en spiseske. Kom det i en stor skål og mos avokadokødet med en gaffel eller et piskeris. Det skal ikke pureres.  
  2. Hak løg, cherrytomater og to mindre stykker peberfrugter fint, bland det i den mosede avokado. Tilsæt citronsaft, hakkede krydderurter og cremefraiche, rør det hele godt sammen. 
  3.  Krydr med spidskommen, lidt sambal oelec, cayenne og salt og peber. Hæld den færdige guacamole i en skål eller dyb tallerken og pynt med hakkede urter, lidt rødløg og peberfrugter. Læg avokadostenen ned i midten af guacamolen, sådan undgår du, at den bliver brun. Kom madfolie om skålen og stil guacamolen på køl til du skal bruge den. Guacamolen holder sig fint i et par dage med stenen i midten. 

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ostHjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Hjemmelavet salsa og guacamole til nachos med ost

Rigtig go ´appetit! 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.