Hvad skal vi have til aftensmad? Let hverdagen med en måltidskasse fra Familiemåltider.dk
Hvad skal vi have til aftensmad? Det må være et af hverdagens hyppigst stillede spørgsmål i mange hjem. Jeg tror, at alle familier kender til det med, at aftenmåltidet pludselig kommer helt bag på én – AFTENSMAD!!! Hvad skal vi have til aftensmad? Dilemmaet har jeg skrevet om mange gange, og derfor står det mig meget på sinde at dele mine erfaringer med denne fine løsning.
Travlhed i hverdagen
Er din familie en klassisk dansk børnefamilie med fuldtidsarbejdende forældre og fritidsinteresser, kender du scenariet. Hektiske eftermiddage der ender i tå-krummende sene afhentninger af ungerne i institutionen lige før lukketid – efterfulgt af en desperat indkøbstur med et sultent barn i den ene hånd og et styk pylre-træt skrigende unge strategisk placeret i vognen. 5-7 minutter er tidsrammen for at nå igennem din dosmerseddel og få sammensat et godt og nærende aftenmåltid, der hverken hapser for meget af ugens madbudget, eller tager mere end 30 minutter at tilberede. For det er jo tirsdag, og om mindre end en time skal ungerne til gymnastik og fodboldtræning.
Hjælp til måltiderne i en travl hverdag
Træk lige vejret dybt ned i maven engang, for der ER hjælp at hente. Jeg har netop testet den varierede måltidskasse fra Familiemåltider.dk. En relativ ny virksomhed der har fået succes med deres måltidskasser. Her får du leveret kasser med råvarer og opskrifter til at lave fire varierede aftenmåltider på cirka en halv time. Ingen sved på panden over en hektisk indkøbstur eller besvær med at tage stilling til aftenmåltid, budget og variation – ingen grund til at give afkald på de gode og varierede måltider pga. travlhed.
Måltidskasser er en super god løsning at bruge særligt i de mest hektiske uger, og det smarte er, at man selv kan vælge til og fra, alt efter hvordan det passer bedst. På Familiemåltider.dk kan du se de kommede ugers menuer. Jeg har valgt at teste den varierede måltidskasse, da den matcher min families krav til aftensmåltiderne rigtig godt. Vores ønsker til hverdagsretter går hovedsageligt på variation, velsmag og friske råvarer, hvilket den varierede måltidskasse levede fint op til.
Råvarer og levering
Jeg fik leveret to kasser fra Familiemåltider.dk tirsdag formiddag, den ene kasse var en lille flamingokasse med kødpakker og fryseelementer, og den anden var en stor plastkasse fyldt med alle øvrige råvarer til ugens måltider. I kassen lå en velkomstfolder og et flot opskrifthæfte med billeder af de færdige måltider. Alle opskrifter var nemme at følge, og det var let at få overblik over hvilke råvarer, der skulle anvendes til de forskellige retter.
Jeg var meget imponeret over kvaliteten på samtlige råvarer lige fra oksefars til grove ris – enkelte økologiske grøntsager var der også i kassen. Nøgleordene for alle fire aftenmåltider var sundhed og velsmag på rekordtid – med hånden på hjertet kan jeg anbefale Familiemåltider.dk til alle, der indimellem oplever at have en travl hverdag. Jeg er særligt vild med, at man selv laver maden fra bunden, så måltidet er helt frisk og nylavet og ikke færdigretter, der blot skal varmes – her kan man let tilsmage maden som man foretrækker.
Hvad skal vi have til aftensmad ?
Den varierede måltidskasse i uge 39
Kylling i grøn karry
Det tog mig mindre end 20 minutter at smække denne skønne ret sammen. Herhjemme er kylling i grøn karry en populær hverdagsret, som jeg laver i min wokpande. Hele retten er så godt som færdig, når risene er færdigkogte. Skønne råvarer hele vejen igennem og de brune ris var overraskende gode. Et hurtigt, lækkert og sundt måltid som jeg også var heldig at kunne spise på madpakken dagen efter.
Sund pariserbøf
Pariserbøf er efter min mening en undervurderet hverdagsret eller frokostspise i weekenderne. Det var forfriskende og spændende at prøve denne nye og sundere variation af den klassiske pariserbøf. Det var en rigtig god oplevelse, og fremadrettet tænker jeg, at jeg vil servere lidt flere salater til retten lige som dette måltid. Udover rødbedesalat fik vi også grillede selleristænger og en dejlig salat bl.a. med appelsin, kinakål og fennikel – det var et godt og mættende match til pariserbøffen. Selleristænger og begge salater var med som rester i min madpakke dagen efter.
BBQ fisk med fennikelsalat
Jeg var med det samme begejstret for opskriften på denne fiskeret, for jeg er i færd med at øve mig i det med at spise og tilberede fisk. Jeg har ikke erfaring med at marinere lyssejfilet med barbecuemarinade – iøvrigt en krydring ungerne var helt vilde med. Det var et godt og ensartet stykke lyssejfisk, der ved få minutters tilberedning fik en perfekt konsistens og smagte dejligt. Salaten var i al sin enkelhed utrolig velsmagende. Aftensmaden var klar på små 20 minutter.
Skinkewok i karry og citrongræssauce
En virkelig skøn sauce med grøn karrypasta, fløde og citrongræs. Retten var fyldt med sunde råvarer, der havde masser af smag. Normalt spiser vi ris eller nudler wok, men de grove fuldkornsskruer matchede også retten fint, så det prøver vi nok en anden god gang. Der var rester nok til madpakkerne næste dag, hvilket altid er et hit blandt alle i familien. Retten var klar på godt et kvarter.
Hvad skal vi have til aftensmad?
Let hverdagen med en måltidskasse fra Familiemåltider.dk se menuen for uge 40 og 41 lige her.
Rigtig go´appetit!
Jette Sauerberg
30. september 2018 at 15:42Jeg har aldrig helt forstået det indkøbsræs, som flere børnefamilier kommer ud i efter en arbejdsdag. Der findes efterhånden så mange netbutikker, som leverer lige til døren, så hvad skal man i et supermarked sidst på dagen? Jeg kan bl.a. nævne Nemlig.com som også leverer måltidskasser, og desuden også har både gårdbutikker og specialbutikker på listen samt en mængde opskrifter.
Sid i fred og ro når ungerne er lagt og bestil til hele ugen – nemt, billigt og afslappende.
Anne Sofie
30. september 2018 at 18:38Jeg forstår din undren, men der er mange parametre, der gør det hele meget mere komplekst end som så. 🙂 Jeg ville ønske, at disse gode måltidskasser fandtes da jeg havde små børn 🙂
Anne Sofie
14. oktober 2018 at 14:15Det er en stor hjælp i hverdagen ligesom rengøring eller det at bruge en havemand, man kan rent faktisk købe sig til mere overskud i hverdagen, ved at gøre brug af den slags service ind imellem – Familiemåltider.dk kan jeg varmt anbefale, det er virkelig lækre råvarer. Mvh.
Anne Sofie
Anne Sofie
14. oktober 2018 at 14:16Og tak for dit besyv Clara 🙂
God weekend.
Anne Sofie
27. oktober 2018 at 13:44Det er jeg helt sikker på, at du har ret i Morten. Tak for dit bidrag. Rigtig god weekend 🙂