Blog posts

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål

Tilbehør, Velkommen i mit køkken

Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål må man aldrig undervurdere – umagen er det hele værd, det betaler sig at bruge den ekstra tid, det tager at skrue et låg af et glas. Jeg ved godt, at man kan købe et udmærket alternativ, der både er nemmere og billigere – smag og konsistens kan bare aldrig måle sig med den hjemmelavet rødkål.

Når jeg laver hjemmelavet rødkål, er det en stor portion – så har jeg nok til flere glas, og så bliver det hverken nemmere eller bedre. Du kan med fordel lave dine rødkål et par uger inden jul, så er du forberedt og juleaftensdag glider nemmere. Forberedelse er generelt mit mantra, når det kommer til madlavning. Spis hjemmelavet rødkål til ribbensburger, flæskesteg, Mortens and etc.  

Læs også → 3 simple tips til en succesfuld julemiddag

Hjemmelavet rødkål

Dette skal du bruge

  • Et lille rødkål eller halvdelen af et stort
  • 1 rødløg eller et par skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1½ dl. hvidvinseddike, brug gerne lidt forskellige eddiker
  • 1 dl. ribssaft
  • Et par laurbærblade
  • 2 spsk. smør eller andefedt til svits af rødkål
  • 1 dl. sukker
  • Salt og peber

Hjemmelavet rødkål
Sådan gør du

  1. Snit rødkålen fint, skær løg i grove stykker og halver hvidløget. 
  2. Kom to gode spiseskefulde smør i en tykbundet gryde og svits rødkål, løg og hvidløg under konstant omrøring. Kålen skal ikke brunes, blot vendes i den varme smør til kålen bliver mere klar i farven.
  3. Tilsæt nu eddike, laurbærblade og sukker, lad det koge lidt ind.
  4. Tilsæt ribssaft, salt og peber og lad det småsimre i et par timer, smag til undervejs og vend jævnligt.
  5. Fisk laurbærblade op, kom den overskydende rødkål på atamonskyllede glas med tætte låg. Opbevares på køl i op til 3 måneder.
  6. Server dine rødkål til alt slags julemad, i ribbensburgeren eller på frokostbordet. 
Hjemmelavet rødkål Hjemmelavet rødkål Hjemmelavet rødkål
Læs også dette populære indlæg → Langtidsstegt flæskesteg

Rigtig go´appetit! 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

3 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.