Blog posts

Gratinerede squashdippers med krydderier

Gratinerede squashdippers med krydderier

Salater, SU venlige retter, Tilbehør, Vegetarmad, Velkommen i mit køkken

Gratinerede squashdippers med krydderier

Disse gratinerede squashdippers med krydderier er gode som tilbehør til mange hverdagsretter, til supper og i salater. Senest spiste vi dem til en omgang stærk chili con carne, hvilket var ret lækkert sammen med nachos, sambal oelek og cremefraiche. 

Du kan sagtes bruge en masse andre grøntsager, det er lækkert med et mix af rødbeder, tomatskiver, græskar og squash – det er sundt og meget nemt at lave. De gratinerede squashdippers er simpelt tilbehør – de er vegetariske og mættende, og er virkelig gode med et spejlæg ovenpå. Perfekt til folk der følger LCHF principperne, eller blot forsøger at skære ned på kulhydraterne i deres mad.     

Squash er en virkelig skøn anvendelig grøntsag, som i virkeligheden er et bær – de findes i mange udgaver opdelt i sommer og vintersquash, læs mere om squash her. Bedst kender vi den aflange grønne sommersquash, men spaghetti -og banansquash er også ved at være godt præsenteret i de større supermarkeder. Squash er det amerikanske ord, mens courgette og zucchini er fransk og italiensk for bærret, hvilket er eneste forskel på den grønne vandige asielignende grøntsag, vi i danmark oftest kalder for squash. Uanset navn og sort elsker jeg at lave mad med squash – se nogle af mine mest populære squashopskrifter i de tre nedenstående links ↓

Squashfrikadeller                                              Squashmuffins                                                Asiatisk squashsuppe

Gratinerede squashdippers med krydderier

Dette skal du bruge

  • 1 squash
  • Lidt olivenolie
  • Salt og peber
  • Mozzarella
  • Parmesanost
  • Krydderier, barbecue, røget paprika eller krydderurter

Sådan gør du

  1. skær din squash i tynde skiver, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, drys med salt. Lad saltet trække ned i squashskiverne i ca. 10 minutter, dup dem tørre med køkkenrulle.
  2. Vend alle squashskiverne og gentag processen. Pensl med olivenolie og krydr.
  3. Bag dine squashdippers i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 10 minutter. Ta´bagepladen ud og vend nu alle skiverne – bag yderligere i ca. 5 minutter afhængigt af squashskivernes størrelse og tykkelse. 
  4. Gratiner halvdelen af dine squashdippers med mozzarellaost og den anden halvdel med ligeledes med parmesanost. Bag dine squashdippers i max 10 minutter til osten er smeltet og lidt gylden.
  5. Server squashdippers som tilbehør til suppe, chili con carne, i salater og alle mulige andre hverdags -og sammenkogte retter, de smager skønt til det meste.  

Rigtig go´appetit! 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.