Blog posts

Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker

Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker

Frokost, Hverdagsmad, Tips & Tricks, Velkommen i mit køkken

Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker

Disse snaskede og saftige pulled pork sandwich er helt perfekte til picnic og madpakker. Jeg lavede en stor portion pulled pork til vores kør-selv ferie til Italien, de faldt i rigtig god jord blandt passagerne i bilen. Der er ikke grænser for, hvilke kriser sådan en pulled pork sandwich kan redde på en lang kør-selv ferie – vi elsker dem. Der er til rigtig mange madpakker/personer i portionen, vi spiste disse sandwich i flere dage på vej til Italien.   

Vi er nemlig i skrivende stund på sommerens kør-selv ferie –  denne gang med campingvognen bagpå, læs mere om ferien her. Dagene op til ferien brugte jeg på praktiske gøremål som indkøb og tøjvask, og i det hele taget sørgede jeg for, at alt er klar til turen. Jeg brugte også lidt tid på at forberede ekstra lækkerier til madpakkerne – et godt hjemmelavet måltid skal man aldrig underkende! Det bringer lykke på A7/A9 efter en laaaang køretur, så kan man lige nappe et godt ryk mere efterfølgende. Som altid tager vi os god tid ned igennem Tyskland og bruger gerne 3-4 dage hvis det kræves, inden vi rammer feriedestination i Norditalien. 

Se det for dig dig, bløde sandwichbrød fyldt med sprøde salater, tomatrelisch, råsyltede rødløg, agurkesalat og den dejligste snaskede pulled pork. Ummmenum – her er virkelig tale om en sansebombe til de mest fornemme og krævende smagsløg. Alle de gode smagselementer er repræsenteret og kombinationen af fedme/syre og de forskellige konsistenser, er med til at gøre hver bid til en udsøgt fornøjelse. De er perfekte til picnic-turen eller i madpakkerne når der skrues op for forkælelsesbarometeret.

Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker

Dette skal du bruge til pulled pork

  • 1-1½ kg nakkefilet
  •  1½ dl. brun farin
  • 1½ dl. æblecidereddike
  • Saften af en appelsin
  • 1 dl. tomatketchup
  • 1 spsk. chilisauce, habanero el. lign.
  • 1 spsk. sennepspulver
  • 2 spsk. god barbercue krydderi
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. hvidløgssalt
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. sellerisalt
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1-2 tsk. chiliflager
  • 2 tsk. røget paprika
  • 2-3 spsk. groft salt

Sådan gør du 

  1. Skær nakkefiletten fri af sener og tykke stykker fedt på ydersiden af stegen. 
  2. Mix alle ingredienser i en stor skål, pisk det jævnt med et piskeris til du har en tyk marinade, smag på marinaden, den skal være syrlig, sød og lidt stærk.
  3. Kom nakkefiletten i et ildfast fad og dæk den med marinaden hele vejen rundt.
  4. Stil fadet i en kold ovn tænd på 100 grader. Vend stegen et par gange og øs marinade over med en spiseske løbende. Stegen skal have mindst 18 timer, alternativt kan du skrue op på 150 grader efter 10 timer og give den 15 timer i alt.
  5. Riv kødet fra hinanden med to gafler og rod det hele godt rundt i marinaden. Smag til med salt og peber og lidt appelsinsaft. 
  6. Fyld kødet i en sandwich med sprødt salat, syltede rødløg, tomatrelisch, agurkesalat og lidt cremefraichedressing, så er din pulled pork sandwich klar til picnic eller madpakken.   

Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker Pulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakkerPulled pork sandwich perfekt til picnic og madpakker

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.