Blog posts

Kør-selv ferie nu med campingvogn

Kør-selv ferie nu med campingvogn

Ferie og rejsebeskrivelser

Kør-selv ferie nu med campingvogn

Som overskriften antyder, “kør-selv ferie nu med campingvogn”, har vores kommende kør-selv ferie taget sig lidt af en drejning, siden vi bookede den tilbage i januar måned, se den oprindelige plan lige her. Vi fik nye planer, eller der var egentlig blot tale om gamle planer, der lige blev rykket et eller to år frem. For et par måneder siden købte vi nemlig en campingvogn, lige nøjagtig sådan en vogn vi længe har sukket efter. Derfor ændrede vi lidt i de oprindelige ferieplaner.

Lige siden vi solgte vores gamle miniput campingvogn for lidt over 2 år tilbage, en Knaus 390 har vi savnet friheden og livet med en campingvogn. Vores gamle vogn egnede sig ikke til de lange kør-selv ferier sydpå, det erfarede vi tilbage i 2015, hvor der var hedebølge i Italien – det var nogle gode men alt for varme uger i den lille vogn – det kostede os bl.a. køleskabet i vognen der simpelthen døde i de overvældende varmegrader.

Sommerferien

Vores fælles sommerferie strækker sig i år over 5 uger, hvoraf de første 2½ uge allerede er planlagt, men resten står frit, så der er god mulighed for at få indviet campingvognen på kør-selv ferie. De første par uger af ferien tilbringes i Tyskland og Italien, hvor vi allerede har booket 15 nætter på to forskellige campingpladser i Italien først ved Gardasøen og dernæst ved Caldonazzo søen der ligger mere nordligt i det smukke Trentino område. Om vi herefter kører videre rundt i Italien, eller vender snuden mod Frankrig eller direkte hjem igennem Tyskland, ved vi ikke på forhånd, det vil kun tiden vise. Du kan naturligvis følge med på min Instagram, hvor jeg plejer at lave gode rejsestories – mon ikke også der kommer et postkort fra ferien her på bloggen med en status over ferieplanerne. 

Kør-selv ferie nu med campingvogn

Vores nye campingvogn (Hymer Living 505) er udstyret med en super skøn aircondition, køjer til børnene, køkken med ovn, kogeplader og emhætte samt masser af skabsplads, et W.C og en forældreafdeling med dobbeltseng m.v. Det bliver så lækkert at køre afsted med en rullende bolig bagpå bilen med friheden til at ende lige der, hvor vejene fører os hen på magelig vis. Det er jo bare en af de helt skønne og fantastiske fordele ved at have en campingvogn. 

Lidt stemningsbilleder fra vores mange kør-selv ferier til Italien

Kør-selv ferie nu med campingvogn Kør-selv ferie nu med campingvognKør-selv ferie nu med campingvogn Kør-selv ferie nu med campingvogn Kør-selv ferie nu med campingvogn Kør-selv ferie nu med campingvogn

Gode tips og erfaringer søges

Vi overvejer at overnatte på campingpladser ned igennem Tyskland istedet for at sove på de mange gratis rastepladser, så har du gode erfaringer eller tips vedrørende dette, vil jeg meget gerne høre lidt fra dig. Jeg vil også meget gerne høre lidt om benzinforbrug med campingvogn, tips til uundværligt campingudstyr osv. Vi søger pt. med lys og lygte efter en brugt Mobicool køleboks eller tilsvarende som denne (←affiliate-link) smarte køler til alle vores drikkevarer der ikke er plads til i campingvognen. 

Jeg vil også meget gerne høre lidt om dine ferieplaner, det er så skønt at dagdrømme lidt over rejseplaner. 

Jeg glæder mig til sommerens kør-selv ferie nu med campingvogn! Det blir SÅ fedt! 

 

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

3 Comments

  1. Anne
    14. maj 2018 at 21:01
    Reply

    Jeg har en kollega, som ofte har overnattet her på vej til Italien: https://www.suedsee-camp.de/en/camping/rv-parking-sites/
    🙂

    • Anne Sofie
      14. maj 2018 at 21:25

      Super! Mange tak for det, det link kommer lige i gemmeren 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.