Blog posts

Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Gæstemad, Hverdagsmad, Velkommen i mit køkken

Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Kylling i marsalasauce med svampe og løg er en utrolig lækker og nem ret at smække sammen. Den egner sig godt som weekend- og/eller gæstemad, selvom det “bare” er kyllingebryster i vin og svampe/flødesauce. Retten blev til, da jeg havde en halv flaske marsalavin, der skulle bruges – det viste sig at være et super lækkert match, så denne ret har med ét vundet indpas i vores vante repertoire. Marsalasaucen er vanvittig lækker, virkelig! Den er cremet og fin i smagen – sammen med det saftige kyllingebryst er det en udsøgt mundfuld.

Er du vild med kylling, prøv denne lækre ristaffel med kylling

 

Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Dette skal du bruge   
  • 4 stk. kyllingebrystfiletter
  • Små fine runde kartofler 
  • Ca. 250 gram champignons 
  • 6-8 skalotteløg eller perleløg
  • 2 fed hvidløg
  • ca. 50 gram smør
  • 2 spsk. olivenolie
  • 10-12 cherrytomater
  • 1 dl. tør hvidvin
  • 2 dl. marsalavin, dolce som denne
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 halv bouillonterning, høns
  • Saften fra en halv citron
  • 6 blade frisk salvie
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 lille bundt kruspersille
  • Salt og peber

Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Sådan gør du
  1. Start med at klargøre alle ingredienser –  rens kyllingebrysterne, skær eventuelle hinder eller fedt af. Rens champignons, skær dem i skiver, skær de små skalotteløg i halve, finsnit hvidløg og et ekstra løg.
  2. Svits champignonskiverne på en pande i smør, krydr med salt, peber og lidt timian. Steg dem til de er flotte gyldne, ikke sprøde og tørre. Læg de færdige champignons i en skål til de skal i saucen.
  3. Svits kyllingebrysterne i smør og olie ved høj varme. Krydr brysterne (på begge sider) med salt, peber og friskhakket salvie. Svits blot et par minutter på hver side – ta´brysterne af panden og læg dem på en tallerken til skal stege færdig i marsalasaucen.
  4. Svits fintsnittet løg, hvidløg og halve skalotteløg i rigeligt smør i et par minutter. Hæld hvidvin og marsalavin ved og krydr med salt, peber, lidt hakket salvie og timian. Tilsæt cherrytomaterne. Lad det småkoge i ca. 10 minutter.
  5. Hæld fløde ved og lad det simre yderligere 10 minutter til det tykner – drys evt. med lidt lys maizenajævner for at få saucen samlet. Pres saften fra en halv citron i saucen.
  6. Kog de fine små kartofler i rigeligt salt i ca. 8 minutter, sluk for varmen og lad kartoflerne mørne i kogevandet til de er færdige. 
  7. Læg kyllingebrysterne ned i saucen. Læg låg panden og lad det simre i ca. 15 minutter til kyllingebrysterne er gennemstegt. 
  8. Imens steges de færdigkogte små kartofler i smør på en pande, drys kartoflerne med et bundt hakket persille og steg kartoflerne i smøret til de er flotte gyldne
  9. Server retten i dybe tallerkener og placer et helt kyllingebryst ovenpå 3-4 små kartofler, sørg for at få svampe, tomater og løg med – hæld en skefuld sauce over kyllingebrystet. Pynt med friske krydderurter (jeg brugte timian, estragon og salvieblade) og drys med flagesalt og friskkværnet peber. 

Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg Kylling i marsalasauce med svampe og løg

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.