Blog posts

Blommemuffins med ananaskirsebær

Blommemuffins med ananaskirsebær

Bagværk

Blommemuffins med ananaskirsebær

Disse snaskede blommemuffins med ananaskirsebær, kardemomme og vaniljesukker er virkelig lækre sammen med en klat fed cremefraiche. De er friske og lette og smager dejligt sunde. På nuværende tidspunkt bugner mit træ med dejlige store modne blommer. Køleskabet er proppet med flasker med dejlig blommesaft samt et par glas med blommechutney

At få brugt alle blommerne i træet

Udover at spise blommerne friske, anvender jeg dem så vidt muligt både i det salte og søde køkken. Tynde skiver i salater, kødretter og desserter som blommetrifli og tærter. Næste høst blommer skal bruges til marmelade og asiatisk sur/sødsauce – begge dele er så lækkert at have i køleskabet i efteråret. Den stærke sur/sød blommesauce er så tosset god til wokretter, kylling, dip og i marinader. 

Muffins eller tærte

Hvem elsker ikke en lun frugttærte med en klat kold cremefraiche, det er da noget af det lækreste, men det kræver også en del mere end en simpel omgang muffins. Det tager ikke mere end 10 minutter at lave denne muffinsdej, efterfølgende skal de bages i ovnen i ca. 25 minutter. Det er et “bageprojekt”, der er til at overskue. De friske og søde ananaskirsebær er super lækre sammen med de modne blommer – vaniljen og kardemommen fungerer super godt i samspil med disse frugter. Ananaskirsebær har jeg i mit drivhus i år, de smager helt fantastisk lækkert – i år har jeg brugt dem som pynt på lagkager og i marmelade, men næste år vil jeg lave en skøn sirup af dem perfekt til drinks og desserter.

Blommemuffins med ananaskirsebærBlommemuffins med ananaskirsebær Blommemuffins med ananaskirsebær

Blommemuffins med ananaskirsebær

Ret Kage, Muffins
Køkken Dansk
Keyword Ananaskirsebær, blommer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 100 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kardemomme
  • 70 gram smør
  • 8 store blommer
  • dl. ananaskirsebær kan erstattes af ribs
  • 1 dl. minimælk
  • 165 gram hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 3 spsk. cremefraiche til servering min. 18%

Sådan gør du

  • Start med at smelte smørret i en gryde, bland herefter med mælken, kardemomme og salt. lad det stå og køle af mens du forbereder de øvrige ingredienser.
  • Pisk æg og sukker hvidt. jeg bruger min røremaskinen på laveste tempo. Imens skærer du blommerne i mindre stykker.
  • Når æggesnapsen er skummende hvid sigtes melet, bagepulver og vaniljesukker i æggesnapsen, kør på laveste hastighed så dejen ikke skiller.
  • Tilsæt mindre stykker blommer og hele ananaskirsebær til dejen, vend det hele et par gange i skålen ved brug af dejskraber og fyld da dej i muffinsformen. Husk at sætte formen ovenpå en bageplade inden dejen fyldes på. Jeg bruger altid silikoneforme, der hurtigt smøres med lidt smagsneutral olie.
  • Tynde skiver blomme lægges ovenpå dejen i hver muffinform. Bages ved 165 grader varmluft i 25-30 minutter.
  • Sigt evt. lidt flormelis over de lune blommemuffins, server kold cremefraiche til.

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg forsøger altid at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller “Tag” Madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er hyggeligt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

  1. Annette Riis
    31. august 2021 at 20:48
    Reply

    Hej hvor længe kan lemonaden holde sig i køleskabet. Mvh Annette Riis

  2. Anne Sofie
    1. september 2021 at 05:01
    Reply

    Hejsa.

    Jeg er ikke helt sikker på hvilken lemonade du mener?
    Almindelig lemonade kan holde sig ca. 3 uger på køl uden atamon.

    De bedste hilsner

    Anne Sofie

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.