Blog posts

Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Vin & drinks

Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Denne sommerlige sangria med kirsebærsirup, cava og frugt har vist sig at være rasende vanedannende i hvert fald for mit vedkommende. Den er super lækker at stille tørsten med her i hedebølgen, og når man har ferie, må man gerne gå og småpimpe lidt – det er klart. 

Denne sangria er sødet med min hjemmelavede kirsebærsirup, hvorfor den ikke skal sødes yderligere med rørsukker som normalt anvendes i sangria. Den intense kirsebærsmag er perfekt sammen med rødvinen, cavaen og de øvrige ingredienser, den er frisk, syrlig og sød på den helt rigtige måde og med en dyb eftersmag af kirsebær – der er knald på smagen, hvilket jeg elsker i en god drink.

Min første sangria

Mit første møde med sangria var tilbage i 2003 på en strand ved Los Boliches (Fuengirola) i spanien, hvor min veninde og jeg, hver især fik serveret en stor bowle med den spanske drink sangria. Vi blev temmelig overrislede af den ene sangria, men her tilsatte de udover rødvinen både rom, tequila og muligvis også vodka! Sidenhen har jeg drukket mange forskellige sangria både røde og hvide, og min favorit er altså den klassiske version. Der skal tilsættes en masse citrusfrugter og bær, nogle bobler af en art og højst en lille sjat rom til lige at give den et pift og lidt varme. 

Denne sangria er ligeså ny for mig, som den er for dig, da det er første gang, jeg laver denne kombination – jeg må sige, at den holder max, og forventer at den bliver en god klassiker ved fremtidige sangriaaftener. Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Dette skal du bruge

  • 1 god spansk rødvin, evt. tempranillo drue
  • 1 flaske tør cava
  • 2-3 dl. kirsebærsirup, smages til 
  • evt. lidt danskvand hvis sangriaen er blevet for kraftig i smagen
  • 4 appelsiner 
  • 2 citroner
  • Saften af 2 lime
  • 300 gram udstenede kirsebær
  • 4 nektariner
  • 2 tsk. rørsukker til nektariner og kirsebær
  • En stor saftbeholder/sangriabowle eller dispenser med låg 
  • 2 spsk. Atamon

Sådan gør du

  1. Start med at skolde din saftbeholder/dispenser og skyl med lidt atamon, det er smart hvis din sangria ikke skal drikkes på én dag.
  2. Halvér to af appelsinerne og skær dem i tynde mindre skiver, de andre to appelsiner fileteres. Sørg for at presse det resterende af appelsinerne, så intet saft går til spilde. 
  3. Skær nektarinerne i små mundrette stykker og udsten kirsebærrene – drys dem med lidt rørsukker, det er med til at holde dem friske længere. Jeg drak af denne sangria i 3 dage.
  4. Hæld rødvin, cava, citrussaft og kirsebærsirup ned i en stor kande/saftbeholder eller dispenser. Smag til et par gange, justér med sirup, citrussaft og danskvand. 
  5. Kom nu alle bær og frugter ned i sangriaen og smid en håndfuld mynteblade deri. Sæt låget på og sæt nu sangriaen på køl for at trække i en time inden den serveres med en masse isterninger.   

Sangria med kirsebærsirup, cava og frugt Sangria med kirsebærsirup, cava og frugtSangria med kirsebærsirup, cava og frugtSangria med kirsebærsirup, cava og frugtSangria med kirsebærsirup, cava og frugt

Skål og rigtig go´fornøjelse 🙂

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.