Blog posts

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Hverdagsmad

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Hermed min bedste opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål perfekt til de varme sommerdage. Herhjemme er solrige dage med største selvfølgelighed bestemt til en dejlig portion hjemmelavet koldskål med friske bær, sirup, sprøde kammerjunker og måske en spiseskefuld vaniljeis. Det er simpelthen så lækkert og bringer dejlige barndomsminder frem, jeg gætter på, at disse minder også går i arv til mine drenge.  

Ungerne elsker nemlig min hjemmelavede koldskål, og de tager gerne tid på hvor hurtigt, jeg kan smække den sammen – de synes, det er spændende at se, om jeg kan slå min egen rekord. Det tager mindre end 5 minutter at røre min koldskål sammen, og hvem kan ikke vente på det ? Drengene spiser det typisk som mellemmåltid efter skole eller som morgenmad i weekenderne, og en sjælden gang i mellem også som aftensmad på de varmeste dage, hvor appetitten svigter.  

Brug forskellig toppings til din koldskål

Herhjemme er det lidt forskelligt, hvad vi topper koldskålen med, men vi elsker at pynte den og pifte den op med danske jordbær og rabarbersirup. Vi nyder den også ofte med alverdens andre friske bær og sprøde kammerjunker, jeg har én gang lavet mine egne hjemmelavede kammerjunker, der smager super fint, men dog ikke helt kan måle sig med de bedste af dem man køber ift. besvær, pris og tidsforbrug – find opskriften på hjemmelavede kammerjunker lige her. Nogle gange spiser vi koldskålen som dessert, og får den med et par klumper god vaniljeis – det smager temmelig godt.  Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål Koldskål med rabarbersirup Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Ret Dessert, Eftermiddagsmad
Køkken Dansk
Keyword Jordbær, Koldskål, Sommer
Tilb. tid 5 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 past. æggeblommer
  • 4 spsk. sukker
  • ½ stk. vaniljestang eller 2 tsk. vaniljepulver
  • 1 liter kærnemælk
  • 1 liter tykmælk
  • ½ dl. citronsaft saften af en ½ citron

Sådan gør du

  • Kom de pasteuriserede æggeblommer i en skål sammen med sukker og vaniljekorn. Pisk det med en håndmixer eller i røreskålen i et par minutter til sukkeret er smeltet.
  • Hæld kærnemælk, tykmælk og citronsaft i skålen og rør det godt sammen.
  • Hæld koldskålen på kander eller i glas med låg og stil dem på køl til servering. Forbered evt. toppings.
  • Portionen rækker til flere portioner, opbevar det på køl op til 3 dage.

Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål Opskrift på en lynhurtig og lækker koldskål

Rigtig  go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg svarer altid igen og forsøger at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er så hyggeligt og sjovt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.