Oksefilet i grøn karry og kokosmælk
Min nye wokfavorit er denne lækre oksefilet i grøn karry og kokosmælk, der blev til i et uheld pga. noget muggent gyoza -og forårsrulledej købt online ved den Kinesiske Købmand, øv! Fremover må jeg til Aalborg efter mit dej. Alt var forberedt og stod klar i skåle, grøntsager, kød, wasabisauce og gyozadip – jeg var altså helt klar til at forme mine lækre hjemmelavede japanske gyoza og mini forårsruller, da jeg opdagede, at dejen i begge pakker var fyldt med mugpletter, ud med det og så til noget nyt.
Opskrift på hjemmelavede gyoza kommer snarrest
Mit forberedte gyozafyld blev lynstegt i wokken sammen med nudler, mens de resterede grøntsager og oksefiletstrimler blev til denne skønne thairet serveret til jasminris. Min opskrift på gyoza må du vente tålmodigt med at få, til jeg atter får skaffet mig noget dej. Rent faktisk er det anden gang, der sker noget lignende med gyozadejen, så jeg har et par gamle kladder liggende i min opskriftsamling på hjemmelavede gyoza – mon trejde gang er lykkens gang her på domænet.
Prøv også denne lækre kyllingewok med peanutbuttersauce
At der ville komme en ny og super god wokopskrift ud af mit kiks med det mugne dej, havde jeg ikke lige forudset, hvorfor jeg heller ikke fik taget billeder af retten her til bloggen – så du må lade dig inspirere med dem jeg fik knipset til aftensmaden ved spisebordet 🙂
Oksefilet i grøn karry og kokosmælk
Equipment
- Wok
Ingredienser
- 2 spsk olie
- 350 gram oksefilet skåret i strimler
- 1 stk porre
- ½ stk frisk rød chili
- 1 fed hvidløg
- 1 stk rødløg
- 2 stængler forårsløg
- 1 stk gulerødder
- 1 stk peberfrugt
- ½ glas grøn karrypasta
- 1 stor dåse kokosmælk
- 1 tsk revet ingefær
- 1 pose sugarsnaps
- 1 stk lime saften
- 1 spsk hakket mynteblade
- 1 tsk salt og peber
Sådan gør du
- Snit og hak grøntsagerne og sæt dem til side hver for sig undtaget løg, porre, hvidløg og chili der skal svitses sammen.
- Trim dit stykke oksefilet og skær det i strimler. Svits kødet i 2 spsk. grøn karrypasta og lidt olie. Kødet skal blot lynsteges, stil til side i en skål mens grøntsager svitses i wokken.
- Hæld kokosmælk, limesaft, revet ingefær og et par teskefulde grøn karrypasta i wokken, lad det sætte sig lidt. Krydr med friske krydderurter, salt og peber og tilsæt nu grøntager og oksefilet samt de grønne sugarsnaps. Lad det hele varme igennem og smag til.
- Server til jasminris eller stegte nudler. Pynt med bredbladet persille og mynteblade.
Elsker du også chop suey, så prøv min opskrift lige her
Rigtig go´appetit!
Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg svarer altid igen og forsøger at hjælpe.
Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagrameller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er så hyggeligt og sjovt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.
De bedste hilsner
Anne Sofie