Blog posts

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Frokost

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Denne lækre morgenmadstoast med ost, skinke og spejlæg er virkelig en lækkerbisken på ethvert morgenmads -og frokostbord. Du kan bruge det franskbrød du ønsker, jeg bruger det af den grove mørke slags, fordi det er den slags franskbrød, vi oftest spiser. Brødet må meget gerne være daggammelt, så er det mere fast. Morgenmadstoasten udgør et helt måltid i sig selv, den mætter godt og længe, men skærer du den ud i mindre stykker, er den særdeles velgenet på det velassorterede brunchbord.  

Herhjemme gør vi gerne lidt ekstra ud af morgenmaden i weekenderne, det er eneste tidspunkt på ugen, hvor vi har mulighed for at sidde sammen over dagens første måltid. I hverdagene er jeg ude af døren, inden de andre står op. Derfor skal morgenerne i weekenderne nydes ekstra meget.  

Endnu en morgenmadsfavorit er den gode franske klassiker egg Benedict, find min opskrift lige her

Inspiration fra bruschettaen

Oprindeligt kom ideen til disse såkaldte morgenmadstoast til mig, da jeg en dag stod og lavede en stak klassiske bruschetta, hvilket gav udslag i en morgenmadstoast dagen efter. Siden har toasten hittet stort herhjemme. Det er da heller ikke så underligt, taget de gode råvarer i betragtning. Toasten består af to stk. tynde skiver groft franskbrød pandestegt i smør, beklædt med frisk mozzarellaost, god parmaskinke, tomatskiver, krydderurter og et spejlæg – alt sammen lækkert hver for sig, og i skøn forening simpelthen genialt. 

Tip: Drys med finthakket chili og forårsløg

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlægMorgenmadstoast med skinke, ost og spejlægMorgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Ret Frokost, Morgenmad
Køkken Dansk
Keyword Brunch, Spejlæg, Toast
Forb. tid 3 minutter
Tilb. tid 6 minutter
Antal 1

Ingredienser

  • 2 skiver franskbrød
  • 1 spsk. smør
  • 1 stk. cherrytomat
  • 4 skiver frisk mozzarellaost
  • 2 skiver parmaskinke
  • 1 tsk. frisk timian eller basilikum
  • 1 smule flagesalt og peber

Sådan gør du

  • Steg brødet i rigeligt smør på en varm pande. Læg skiverne fra på en tallerken mens spejlægget steges. Klargør de øvrige ingredienser. Læg ægget til side.
  • Læg osteskiverne på den ene skive franskbrød og placer nu atter brødskiven med osten på panden, lad brødet blive godt lunt ved lave varmegrader så osten smelter lidt.
  • Læg nu skinke, tomater, krydderurter og spejlæg ovenpå osten og top med den anden skive brød ligesom en toast. Server til en lille sprød salat som frokost eller morgenmad.

Morgenmadstoast med skinke, ost og spejlæg

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg forsøger altid at hjælpe eller komme med yderligere inspiration.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er hyggeligt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.