Lækker løgtærte
En lækker løgtærte er perfekt både til frokost, aftensmad og til madpakken dagen efter. Det er en opskrift der blev til, fordi jeg var udgået for brød og samtidig var for doven til begive mig ud i uvejret for at handle ind. Så må man jo være kreativ og lave noget af det, man har i sit køleskab. Denne gang var det ikke et imponerende udvalg, og sådan kom jeg på opskriften til denne simple løgtærte. Faktisk består tærten kun af to slags fyld – løg og cherrytomater. Lidt har også ret, og jeg må bare konstatere, at en løgtærte altså bare er sagen! Som de fleste ved, er løg en af de vigtigste ingredienser i madlavning og det er også utrolig sundt, læs med her.
Løgtærten blev rigtig lækker, her får du opskriften.
Se også denne opskrift
Tærtedej
- 1 dl. vand
- 175 gram hvedemel
- 30 gram ølands fuldkornshvedemel
- 40 gram blødt smør
- 1 tsk. salt
Fremgang
Alle ingredienserne røres sammen (gerne på en køkkenmaskine). Dejen rulles ud med en kagerulle, brug lidt mel så det ikke klistre fast på køkkenbordet. Smør en tærteform med lidt olivenolie og fordel dejen heri. Bag tærten blindt på 200 grader i ca. 10 minutter. Imens laver du fyldt til tærten. Halvér 8 stk. cherrytomater og bag dem i et ildfast fad i den tid tærten bager blindt.
Æggefyld
- 4 store æg
- ½ dl. cremefraiche
- 2 dl. mælk
- Salt og peber
Pisk alle ingredienserne sammen i en skål og hæld over tærten med løgfyldet.
Tærtefyld
- Olivenolie
- 2 store løg
- 8 cherrytomater (halveres og bages i ovenen i ca. 10 minutter)
- 2 spsk. balsamicoeddike
- Salt og peber
- Lidt persille
- Revet parmesan
- Lidt purløg
Svits løg på en pande med lidt olivenolie og krydr med salt og peber. Når løgene begynder at blive gennemsigtige tilsættes balsamicoeddike og lidt frisk hakket persille. Lad det stege let til eddiken er væk. Hæld løgene ovenpå den forbagte tærtedej, fordel dem jævnt og tilsæt de bagte cherrytomater. Hæld æggefyldet over og drys med purløg og parmesanost. Bag tærten midt i ovnen på 200 grader varmluft.
Bages i ovnen i 25-30 minutter. Den lækre løgtærte er fryseegnet og man kan med fordel bage et par stykker nu man er i gang. Det er nem aftensmad til de mest pressede dage 🙂
Rigtig go´appetit!
1 Comment