Blog posts

Cremet hokkaidosuppe med lækker topping

Cremet hokkaidosuppe med lækker topping

Suppe

Cremet hokkaidosuppe med lækker topping

At lave en dejlig cremet hokkaidosuppe er virkelig enkelt, det tager mindre end 30 minutter at tilberede, og hokkaidogræskar skal ikke skrælles blot udkernes. Smagen er vidunderlig, og farven er super flot orange. Både vejret og årstidens råvarer skriger på suppe – det er helt oplagt at få tændt op under gryden.

Denne hokkaidosuppe er vegetarisk, ligefrem vegansk om man vil, hvis du altså undlader at toppe suppen med cremefraiche – ikke noget jeg vil anbefale dig at udelade, da det sætter prikken over i ét på retten. Har du fået lyst til at prøve min cremet hokkaidosuppe med lækker topping, kan jeg afsløre, at den er blandt retterne i den varierede måltidskasse fra Familiemåltider.dk som jeg i uge 45 har lavet opskrifterne til. Husk at du kan bestille min måltidskasse med 50% rabat frem til onsdag kl. 22.00. Find koden og læs mere om det her

Jeg elsker suppe i alle afskygninger, især ved denne årstid er der gang i suppegryden herhjemme. Børnene er også glade for suppe, særligt når der er lidt forskelligt lækker topping at pynte med. Toppings er genialt at krydre med en suppe med, det skal knase, tilføre friske elementer og intense smagsbomber med syre, sødme, bitterstoffer og umami. Det er også super godt at bruge krydderurter, frugt, croutoner, sprøde smørristede grøntsager og svampe, nødder og cremefraiche eller hvad man lige finder godt dertil. Cremet hokkaidosuppe med lækker topping

Cremet hokkaidosuppe med lækker topping

Dette skal du bruge

  • 1 stort hokkaidogræskar
  • 2 bagekartofler
  • 1 chili
  • Olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 5 dl. vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1 stor dåse kokosmælk
  • Saften fra 2 limefrugter
  • 1 stængel citrongræs
  • En håndfuld mynteblade
  • En håndfuld basilikumblade
  • Salt og peber

Sådan laver du cremet hokkaidosuppe

  1. Klargør grøntsagerne – skræl kartofler, skær løg, hvidløg og chili i små skiver. Fjern låget, bunden og kernerne i dit hokkaidogræskar og skær det i mindre stykker, hokkaido skal ikke skrælles. 
  2. Skær bagekartofler i mindre stykker, kom det hele i en gryde med olie. Svits i nogle minutter, krydr med salt og peber.   
  3.  Hæld vand i gryden til det dækker, tilsæt hønsebouillonterning. Lad det koge i ca. 15-20 minutter til grøntsagerne er møre.  
  4. Med en stavblender eller tilsvarende moses grøntsagerne helt fint sammen, tilsæt kogevandet væske gradvist til du har en god suppe konsistens.  
  5. Tilsæt en stor dåse kokosmælk, saften af 2 limefrugter og krydr med citrongræs, hakket basilikum og mynteblade. Smag til med salt og peber og lad det koge op.
  6. Server i dybe tallerkener og pynt med lækker toppings.  

Lækker topping

  • 1 stor gulerod
  • 1 æble 
  • ½ dl. græskarkerner
  • 1 dl. cremefraiche
  • Olivenolie
  • Purløg

Sådan laver du toppings

  1. Skær guleroden i små tynde stykker. Svits dem i smør/olie på en pande i et par minutter, krydr med salt og peber, læg dem fra i en skål.
  2. Svits nu græskarkernerne i lidt smør/olie til de popper, krydr med salt og peber. Læg dem en tallerken med køkkenrulle.
  3. Skær æblet i små stykker.
  4. Klip purløg fint.
  5. Placer 1 tsk. cremefraiche i midten af hver portion suppe og dryp med lidt olivenolie. 

Cremet hokkaidosuppe med lækker toppingCremet hokkaidosuppe med lækker topping Cremet hokkaidosuppe med lækker toppingCremet hokkaidosuppe med lækker toppingCremet hokkaidosuppe med lækker topping værs´go 🙂

Rigtig go´appetit! 

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.