Blog posts

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Velkommen i mit køkken

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

De her tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce m.m. er virkelig lækre. Alt hvad der har med det mexicanske køkken at gøre, er i høj kurs herhjemme – det samme gælder pirogger, så hvorfor ikke bare kombinere disse herligheder ? Sådan kom jeg på denne opskrift. Lad dig ikke afskrække af mit lange indlæg, mange arbejdsgange er forklaret – vælg selv tilbehøret til de gode mex-tex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce.

Tex-mex udtrykket stammer fra USA, og er en amerikansk fortolkning af det mexicanske mad – du har sikkert set mange af opskrifterne på facebook fra kanaler som Tasty – nogle af de retter der vises, er indimellem direkte ulækre – kød på kød med rigelige mængder bacon og ost og så lige en omgang ost mere inden det rammer frituren – det er sådan lidt ala det blot mixet med mexicanske retter på den gode måde. 

Med denne opskrift er her altså tale om en fyldig og mættende omgang pirogger, du kan jo udskifte kyllingekødet med oksekød eller bare lave dem helt vegetariske med røde linser og bønner, hvis det mere er dig. De er virkelig lækre når den lune ostesauce forsigtigt flyder ud på tallerkenen, når du skærer i piroggen. Dejen har jeg 100 % freestylet mig frem til – jeg har valgt at bruge tre slags mel, da jeg ønskede en sprød og mere “mexicansk præget” pirog. Dejen blev da også lækker og let knasende, men også lidt porøs da den skulle foldes – vær forsigtig.

Er du mere til den traditionelle pirogdej, kan du roligt bruge Prices opskrift → her

Vild med mexicansk ? Læs med her→ Chili con carne

Til de fyldte tex-mex pirogger med kylling fik vi hjemmelavet guacamole, frisk tomat og mangosalsa samt en enkel salat med lime og myntedressing – yummi! Opskriften giver 8 store pirogger, men det var rigeligt med en enkelt pirog til hver mand – resten røg i madpakkerne.  

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Dette skal du bruge – dejen
  • ½ pakke økologisk gær
  • 3 ½ dl. vand
  • 100 gram italiensk pizzamel (00)
  • 100 gram majsmel
  • 350 gram hvedemel
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du

Opløs gæren i en stor skål med 3½ dl. vand, tilsæt sukker, salt, olie og spidskommen. Kom melet i under let omrøring – har du en køkkenmaskine så brug den. Lad røremaskinen arbejde, eller brug dejkrogene på din mixer. Dejen skal være lind, let klistret og homogen. Lad dejen hæve tildækket i 1 times tid. Brug hævetiden til at forberede de øvrige ingredienser. Når dejen er færdighævet skal den deles i 8 lige store boller. Rul dem ud med en kagerulle, så de får en rund form. Hæld lidt kødfyld og den ønskede mængde cheddarsauce på halvdelen af dejen – luk med den anden halvdel ved at folde dejen om fyldet. Pensl med æg eller drys med lidt revet cheddarost. Bages i 25 minutter på 200 grader varmluft. Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Dette skal du bruge til kødfyldet
  • 500-600 gram kyllingeinderfilet
  • 1 dl. røde linser
  • 1 dl. kidneybønner, fra dåse
  • 2 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 1 finthakket chili
  • 1 finthakket rød peber
  • 1 lille dåse tomatpure
  • En håndfuld hakket bredbladet persille
  • Saften fra en ½ citron
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 2 tsk. mild paprika
  • ½ dl. vand
Sådan gør du

Skær inderfiletten i mindre stykker og svits det i olie i en tykbundet gryde – krydr med paprika, spidskommen og koriander. Når kyllingestykkerne har taget farve, svitses rødløg, chili og hvidløg med. Brænd tomatpureen af og vend det hele godt sammen. Tilsæt små stykker hakket peberfrugt og tilsæt citronsaft, vand og ca. 1 dl. røde linser. Lad det hele småsimre og vend med jævne mellemrum. De røde kidneybønner tilsættes 10 minutter før fyldet er færdigt sammen med hakket bredbladet persille. Lad kødfyldet køle lidt af inden det fyldes i piroggerne.Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Cheddar-sauce
  • 1 spsk. smør
  • 1½ spsk. mel
  • ca. 3 dl mælk
  • 250 gram revet cheddarost
  • Lidt cayennepeber
  • Salt og peber    

Opskriften på den herlige cheddarsauce kan du finde lige her → Cheddar-sauce. (stor portion)

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Frisk mangosalsa
  • 250 gram cherrytomater skåret i tern
  • 1 hel mago skåret i mindre tern
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk. friskhakket chili
  • 2 stængler forårsløg
  • Et ½ hakket rødløg
  • Saften fra en ½ lime
  • Friske mynteblade
  • Bredbladet persille
  • Salt og peber      
Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce
Guacamole
  • Kødet fra 3 hele avokado, moses med gaffel
  • 2 spsk. cremefraiche
  • Saften fra en ½ citron
  • 1 tsk. spidskommen
  • Lidt rørret koriander
  • Et lille stykke finthakket chili
  • 1 spsk. finthakket rødløg
  • 1 lille tsk. tomatpure
  • Salt og peber

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce
Undgå madspild – brug resterne

Resterne fra kødfyldet samt lidt af det overskydende cheddarsauce brugte jeg til en lækker quesadilla – det passede lige med, at jeg havde et par tortillas tilovers i skabet. Quesadillas er noget af det mest taknemmelige og lynhurtige at smække sammen. Retten består af to tortillas med fyld og ost. De sammenklappede pandekager bages i ovnen eller på grillen i ca. 15 minutter på 200 grader. Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce Tex-mex pirogger med kylling, linser og cheddarsauce

Det var bare lige det 😉

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar