Blog posts

Sunde matcha softdrinks

Sunde matcha softdrinks

Vin & drinks

Sunde matcha softdrinks fra Seicha

Reklame i samarbejde med cgsoftdrinks.dk

Jeg er blevet fuldstændig vild med disse sunde matcha softdrinks fra Seicha, der fås i 3 forskellige varianter. Hver flaske indeholder knap 1½ gram ren og fin grøn japansk matcha, hvilket er mere end det anbefalede daglige minimum, for at opleve den fulde effekt af en matchakur. Den japanske grønne te skulle eftersigende være lidt af en sundhedsfremmende superfood, der kan nydes i mange sammenhænge – i dette tilfælde som en kølende læskedrik med blide bobler. 

Seicha softdrinks danmarkspremiere

Jeg fik tilsendt de flotte matchaflasker for et par uger siden af cgsoftdrinks.dk, der ønsker at få kendskabet til de spritnye sunde matcha softdrinks udbredt i danmark, hvor de netop har fået premiere – det hjælper jeg hjertens gerne med, for det er sådan noget, jeg finder interessant. For mig er det nyt at drikke matcha på denne måde. Min skepsis blev manet i jorden efter første slurk – de smager bedre end den traditionelle varme matchate, synes jeg. Smagen er velbalanceret og smager af matcha uden at være for dominerende, den er frisk og sprød, og ikke sød som sodavand. De minder meget om ice-tea dog med et frisk og syrligt touch med små perlende bobler. Ja, de smager virkelig sundt, men på den gode måde og slet ikke af græs som min veninde spåede om.

Sundt energiboost i læskende drik

Er du som jeg glad for matcha latte eller en kop grøn te, vil du garanteret elske disse sunde matcha softdrinks. Det bedste er, at jeg føler mig enormt sund hver gang, jeg har drukket en flaske – jeg er overbevist om, at de giver et ordentligt boost både til mit immunforsvar og mit energiniveau. Om her er tale om regulær placebo effekt, kan jeg ikke afvise, men det er også bedøvende ligegyldigt – de virker for mig, og smagen kan jeg lide.   Sunde matcha softdrinks

Forfriskende alternativ til den traditionelle matcha

Jeg synes, det er super genialt, når man kan få gode og nye alternativer ud af et produkt, der rent faktisk fungerer ligeså godt eller bedre end det oprindelige. Den grønne matcha er blevet enorm populær, nærmest en trend på de sociale medier, navnlig Pinterest og Instagram. Det er hipt og sundt at drikke matchate og anvende det i madlavningen. Det fine grønne tepulver har jeg da også selv eksperimenteret lidt med i min madlavning et par gange – resultatet er faldet godt ud. Prøv f.eks. min opskrift på hjemmelavet matchapasta.  Sunde matcha softdrinksSunde matcha softdrinks

Gin og sparkling matcha et godt match

De grønne softdrinks har jeg serveret til forskellige retter, de egner sig særlig godt til fisk, sushi, asiatiske retter som wokmad, men smager også super godt til forskellige snacks samt et stort udsnit fra det søde køkken. Jeg har også haft succes med at mixe dem i en drink med gin, hvilket var et hit. Gin og matcha klæder hinanden overraskende godt, så her får du lige opskriften. Sunde matcha softdrinks

Gin og sparkling matcha 

Mix dette i et stort glas  

  • 2 cl. gin
  • 4 cl. Seicha sparkling matcha grapefrugt/lime
  • 1 skive lime eller citron
  • 2 mynteblade
  • 5-6 isterninger 

Sunde matcha softdrinks Sunde matcha softdrinks Sunde matcha softdrinks Sunde matcha softdrinks
De nye sparkling matcha softdrinks fra Seicha forhandles i Normal butikker og kan købes på udvalgte cafeer og restauranter.

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.