Blog posts

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

Ferie og rejsebeskrivelser

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

Reklame for Stena Line→ Er du på udkig efter en sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge et rigtig godt bud. Selv elsker jeg destinationen Hafjell – et fantastisk og meget alsidigt skiområde, der tilbage i 1994 også blev anvendt til vinter OL. Siden er Hafjell alpincenter blevet udvidet og vel besøgt af tusindvis af familier og andre glade skientusiaster – det er ikke uden grund, for området er helt utrolig smukt og byder på sjove pister og skiløb for alle.

Generelt er de familievenlige løjper og smukke fjelde i Sverige og Norge perfekte til nybegynderen, den øvede skiløber og for ham, der har stået på ski fra barnsben – uanset niveau er du garanteret en sjov og aktiv skiferie. I Sverige og Norge er både sikkerheden og kvaliteten i top, hvilket jeg med det samme spottede og fandt meget betryggende, da vi var afsted på familiens første skiferie sidste år.

Ting du bør overveje inden du udvælger skiområde

Som ski-destination har Sverige og Norge et enormt stort udvalg i fjeldene, og det kan være svært at vælge ét blandt de mange attraktive områder. Derfor vil jeg anbefale dig, at du laver lidt researcharbejde, før du booker skiferien. Læs og forhør dig om de forskellige destinationer, sammenlign priser, afstand og belliggenhed. Lav en liste over de ønsker, I hver især måtte have til skiferien og glem ikke at tage hensyn til niveauet hos den enkelte skiløber. Få et overblik over Stena Lines skiferier til Sverige lige her og til Norge her.Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og NorgeSjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

 

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge
Tip om udsalg og gode tilbud på skiferier 

Internettet bugner med tilbud på fede skiferier, sådan er det hvert år ved denne tid. I de seneste måneder er min indbakke blevet fyldt med lokkende mails om skiferier, pister, skiudstyr, laviner og massive snemængder. Stena Line er blandt de førende på markedet indenfor skiområderne i nabolandene Sverige og Norge – de har særligt fanget min interesse med deres gode tilbud. Lige nu kører Stena Line nemlig udsalg med besparelser på op til 45 % alene på overfarten. Dog kræver dette, at du er lidt tjep i betrækket og bestiller inden mandag d. 13/1 for at sikre dig denne rabat, læs mere om det her.

Stena Lines udvalg af skiferier

Har du endnu ikke bestilt årets skiferie, kan du sagtens nå at booke skiferien hos Stena Line. Du kan starte med at tjekke lavpriskalenderen eller de mange andre gode tilbud på skiferier til familier, grupper eller kærestepar. Bemærk: Stena Line har snegaranti, så du kan trygt bestille i god tid en anden god gang.

Fra sidste års fede skiferie har vi rigtig gode erfaringer med at booke igennem Stena Line. Der var intet at sætte en finger på hverken ift. overfart eller overnatning. Det generelle serviceniveau var højt og skiområdet samt hytten med ski in/out og ikke mindst belliggenheden var virkelig enestående – alt spillede bare og både ønsker til opgradering på færgen, og senere udtjek fra hytten blev mødt med største selvfølge. Det er ikke sidste gang, vi rejser på skiferie på denne måde eller booker igennem Stena Line. 

Tip til ekstra besparelser

Når du bestiller en skiferie hos Stena Line bør du oprette dig som EXTRA medlem. Her optjener du gode point og mange bonusfordele og rabatter, du kan bruge til at tilkøbe ydelser, nye rejser og få besparelser ombord i shoppen, restauranten, baren osv. Desuden har jeg to gange modtaget en gave fra Stena Line, begge gange et minicruice med overnatning i kahyt – det er da god kundepleje!  

Fordele ved at rejse med færge

Der er mange fordele ved at vælge færgen mod Sverige og Norge fremfor kør-selv, fly eller bus til alperne i syd. Du får en hyggelig overfart med et væld af underholdnings- og aktivitetsmuligheder for børn og voksne. Vores børn elsker at sejle, de synes, det er fedt at færgen har biograf, spillerum, bingo, diskotek og livemusik m.m. Èn af de største fordele synes jeg, er at du bare kan slappe af, lade dig opvarte og underholde og nyde at ferien allerede er startet. Oslofærgen har iøvrigt den mest vidunderlige spaafdeling, som altid er et besøg værd – så er du helt klar til skiløb næste morgen. Derudover er det også ret fantastisk at komme udhvilet hjem igen fra en god skiferie ovenpå en behagelig overfart med en god nats søvn, et morgenbad og et dejligt morgenmåltid – atter klar til hverdagen.   

Drømme for vores næste skiferie

Siden vores debut med den populære aktive ferieform på ski, har alle fire sukket efter at komme afsted igen. Det er virkelig en helt unik måde at være sammen på som familie – det blev lynhurtigt tydeligt for mig at se, hvor meget børnene var i deres rette element og nød denne ferie til det inderste. Især Mads og drengene har kæmpet med at acceptere, at der ikke bliver plads til skiferie i år. Vi har forgæves i al hemmelighed forsøgt at klemme en miniskiferie ind – til dette formål fik vi øje på svenske Stöten i Sälen, der er helt oplagt til formålet. 

Desværre kan vi ikke rigtigt få det til at gå op med de ferieplaner og feriedage, vi har at gøre brug af i år – man kan bare ikke det hele. Jeg fornemmer dog, at vi må forsøge at stile efter at tage på skiferie hvert andet år, hvis alle familiemedlemmers ferieønsker skal imødekommes  – mon ikke vi tager revanche en anden god gang, når muligheden byder sig.

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge

 
10 gode sparetip til skiferien i Sverige og Norge
  • Medbring en masse hjemmelavede fryseretter du let kan lune i ovnen om aftenen. Således sparer du både tid og penge på mad. Det er samtidig virkelig en dejlig hjælp efter en lang og aktiv dag på pisterne.
  • Medbring de fleste dagligvarer som rugbrød, smør, marmelade, ost, pålæg, juice, kakao, kaffe og hjemmebag som grovboller, pølsehorn, pizzasnegle osv. Det er perfekt til den hurtige sult på pisten. Her er virkelig mange penge at spare.
  • Medbring også drikkevarer som øl, sodavand og vin hjemmefra, da også dette er dyrt at anskaffe sig i supermarkederne. Pak de frosne råvarer i en stor flamencokasse, og lav madplan for ugen, så du har overblik over hvilke fryseretter, der skal i fryseren, når du ankommer til hytten.
  • Lån skitøj og udstyr af venner og familie, hvis du mangler noget, eller køb det brugt på online genbrugsportaler eller i genbrugsbutikker. Selv mindre køb som skisokker og halsedisser beløber sig til et større beløb, hvis du skal anskaffe dig rigeligt til en hel familie.  
  • Undgå at rejse i skolernes ferier, hvor priserne topper, særligt i til jul og nytår samt uge 7-8. 
  • Undersøg om der er særlige børnerabatter udenfor højsæsonen, flere steder kommer børn under 6 år gratis på skiferie.   
  • Har du bilen med på skiferie bør du sikre dig, at din bilforsikring dækker i udlandet – vær også opmærksom på om din kaskoforsikring indeholder SOS international. Vi var ret taknemmelige for deres hjælp på vores hjemtur fra Hafjell, der endte ret kaotisk. Takket være SOS kom vi dog hjem i god behold med et par dages forsinkelse.
  • Vær opmærksom på om vigtige detaljer som liftkort og skileje er inkluderet i prisen.   
  • Køb liftkort hjemmefra, i nogle uger på flere områder er der mange procenter at spare.
  • Book enten skiferien tidligt eller i sidste øjeblik for at opnå de største besparelser. Se efter Last minute tilbud og afbudsrejser, hvis du har is i maven til at vente med at booke skiferie i sidste øjeblik.

Sjov og aktiv familieferie er skiferie i Sverige og Norge værsgo´

Rigtig go´skiferie!

Jeg håber, du kan bruge mine tips og anbefalinger til at optimere jagten på din kommende skiferie. Skal du afsted i år, vil jeg gerne høre lidt om det.

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

  1. Morten
    24. april 2019 at 07:14
    Reply

    Ahhh – skiferie er bare den bedste form for ferie. Dejlige billeder

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.