Julekort fra familiens første skiferie

Minsandten om ikke tiden er moden til et bette julekort fra familiens første skiferie – noget hele banden har set frem til i en længere årrække. De tidligere år har vi prioriteret anderledes både i forhold til børnenes alder og i forhold til økonomi, men nu kan jeg endelig dele lidt ord og billeder fra vores første skiferie.

Jeg har forberedt mig på skiferien fysisk og mentalt de sidste par måneder. Jeg har f.eks. lavet gode fryseretter og madplaner, så livet efter en lang dag på ski er lidt nemmere. Jeg har også været flittig i Fitnesscentret for at forbedre min balance og styrke mine muskler og sener – jeg håber det kan forebygge eventuelle dumme skader…

Juletraditioner

De seneste år har vi tilbragt julen i et skønt sommerhus væk fra alle de praktiske daglige gøremål. Her har vi været omgivet af skøn natur og varme fra brændeovn, sauna og spa. Det har været vidunderligt, og det er bestemt noget, vi fortsat vil gøre fremover.

I år er alt anderledes, da hele juleferien tilbringes på et skisportsted i Norge. Vi bor på dette skønne sted, som jeg iøvrigt varmt vil anbefale. Der bliver ikke tid til at sove til langt ud på formiddagen, lave skønne simreretter, gå lange ture eller dovne i spaen. Det bliver på alle måder en über-aktiv ferie. Jeg nyder det allerede helt afsindig meget, selvom jeg også gerne indrømmer, at jeg er ret nervøs, hver gang jeg drøner afsted på vej til pisterne. Jeg er nemlig ikke en mester på ski. Det er min første rigtige skiferie nogensinde i en alder af 37 år – det kan både ses og mærkes! Det er på mange måder temmelig grænseoverskridende for mig. Dels er det svært at slippe al kontrol, og bare stole på at ben og navigationssystemet på 1. salen fungerer, som det skal – og så er det også bare pisse irriterende, at være den eneste umotoriske pivsskid i en stor flok.

Små forsigtige skridt

I dag var min tredje dag på ski, jeg har kun lært de grundlæggende ting som at dreje og bremse – selv dette kan ind imellem stadig drille, især når jeg panikker. Jeg er kun styrtet én gang, og det var med rullefald og dobbelt koldbøtte to gange rundt. Mine ski faldt ikke af, så jeg fik vredet knæene lidt – men der skete ikke noget, hvilket var rigtig fint for mig at erfare. Mads og ungerne drøner som forventet afsted, som om de aldrig har gjort andet. Jeg har over tid døjet med mine øvre luftveje samt kold lungebetændelse, hvilket besværer min vejrtrækning enormt. Det er lidt hårdt for fysikken, da jeg bruger flere af nattetimerne på at sidde på altanen og hive efter vejret – men jeg må klare mig, så godt jeg kan.

Inden vi tog afsted til Hafjell havde jeg hørt, at frostgraderne i juletiden ofte er særligt hårde i Norge – ugen forinden vores afrejse var der minus 22 frostgrader. Heldigvis har jeg ikke frosset én eneste gang, det er kun huden i mit ansigt, der reagere ret voldsomt på kulden. Vi er beriget med familie og gode kolleger, der har været super søde at låne os en masse skiudstyr – det holder os varme og tørre fra inderst til yderst, hvilket må siges at være helt uundværligt.

Udfordringer

I morgen vil jeg udfordre mig selv endnu mere. Jeg har sat mig et par mål, jeg håber at indfrie. Jeg skal nemlig ud på de grønne pister, men først vil jeg have helt styr på et par enkelte tekniske grundprincipper – det skal børnene hjælpe mig med imorgen, mens Mads gir den gas med sin svoger og niecer på de røde pister. Ambitionerne som skiløber er for mig ret små – jeg vægter hyggen med familien, de små sejre på pisterne, den smukke natur og friske luft. Der er utrolig smukt i Hafjell. Jeg er vild med, at vi bor midt på pisterne lige ned til børnebakken – det er virkelig en stor fordel, både ift. den smukke udsigt og den korte afstand på ski.

I aftes fejrede vi juleaften helt som vi plejer med stor julemiddag, dans om træet, uddeling af pakker og masser af hygge – det foregik bare i en hytte i Norge med mads søster, svoger og deres tre børn til udsigten af snebeklædte fjelde og dalende sne – en smuk hvid jul er vist på sin plads at kalde det.