Blog posts

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Hverdagsmad, SU venlige retter, Velkommen i mit køkken

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Intet mindre end prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier – det er hvad jeg har navngivet denne nye ret, jeg har lavet et par gange nu. Du kender sikkert allerede den klassiske og meget budgetvenlige hvidkålsgryde med oksekød og revet gulerod. Jeg har altid været glad for den simple ret, men jeg er blevet meget mere begejstret for den nye prinsessehvidkål. Navnet stammer fra den fine lyserøde farve retten får fra rødbederne. Prinsessehvidkål indeholder kød, grøntsager, krydderier og lidt fond – den er meget sund, og næsten helt fri for stivelse. Simpelt og godt! Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier er en rigtig SU venlig ret, der giver mad til flere dage. Den er spækket med grøntsager, hvorfor man kan variere den, alt efter hvad der lige ligger i køleskabet – måske synger sellerien eller rødbederne på sidste vers, så er det bare i med dem – det er smart med bæredygtig mad. 

Prøv også denne SU venlige Chili con carne

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Dette skal du bruge
  • 500 gram hakket fedtfattigt oksekød
  • Ca. halvdelen af et stort hvidkålshoved
  • 250 gram frisk spinat
  • 2 rødbeder
  • 2 dl. frosne ærter
  • 4 løg
  • 1 hel rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • Olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. citronsaft og et par skiver til pynt
  • Lidt soya
  • 2 dl. okse eller kalvefond (bouillon kogt i vand)
  • Krydderier : 2 spsk. karry, 2 tsk. stødt spidskommen, 2. tsk. stødt koriander, 2 tsk. stødt ingefær, 1 tsk. Cayennepeber, 2 tsk. paprika, 1 tsk, kanel, 2 tsk. timian, 2 tsk. oregano
  • Salt og peber

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Sådan gør du
  1. Snit hvidkål, hak løgene og skræl rødbederne i tynde flager med din kartoffelskræller
  2. Svits hvidkål, løg, hvidløg og chili i en stor gryde med olie, brun det godt og ta´det op i en skål
  3. Brænd alle de varme krydderier af i olie, og brun oksekødet i det
  4. Hæld indholdet fra skålen med hvidkål ned i gryden til oksekødet og vend et par gange
  5. Kom flåede tomater, hvidvinseddike og soya ved og krydr med salt og peber, lad det simre i ca. 10 minutters tid – rør i gryden undervejs
  6. Tilsæt rødbedeflager og spinat, lad det hele småsimre under låg i ca. 10 minutter, rør undervejs
  7. Smag til, krydr evt. med mere spidskommen, ingefær, citronsaft eller salt og kom de frosne ærter ved. Lad det simre under omrøring i ca. 5 minutter og server med creme fraiche med salt og citronsaft, pynt evt. med en skive citron og friske krydderurter 

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

 

Prinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderierPrinsessehvidkål med oksekød, spinat og varme krydderier

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.