Blog posts

Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier

Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier

Gæstemad, Hverdagsmad, Simreretter, Velkommen i mit køkken

Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier

Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier er min nye favoritopskrift – en rigtig rustik italiensk simreret med et twist af viking. Min nye opskrift endte med at blive til lidt af et festmåltid – et måltid vi smæskede os i to aftener i træk. Serveringen gav associationer til et vikingemåltid, hvorfor børnene navngav retten: Vikingefad. At langtidsstege svineskankerne i tomatsauce var et eksperiment, der heldigvis fik det vellykkede udfald, jeg havde forestillet mig under sammensætningen af opskriften. Langtidsstegt svineskank i tomatsauce røg direkte ind på min top 3 over de allerbedste simreretter.  

Lige nu er der tilbud på svineskanker i Lidl til 35 kroner pakken, så det er bare om at komme afsted. Jeg købte to pakker, og for lidt over 100 kroner har vi (4 pers.) nydt en sand gudespise i to dage. Når nu man bruger lidt over 3 timer på aftensmaden sådan en hverdag, er det jo med at lave nok til flere dage. Opskriften blev til udfra de råvarer jeg lige havde i skabet. Svineskank med honning og mørk øl har jeg tidligere hittet med, men denne gang havde jeg lyst til noget italiensk inspireret – derfor ideen med tomatsauce, sherryvineddike, citron og italienske krydderurter. 

Til skankerne fik vi ovnbagte sesamkartofler, dampet broccoli og en sprød salat – et rigtig rustik og velsmagende vikingemåltid! uhm, det var tosset godt! Kødet er som en blanding af svinekæber og pulled pork.Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier

Dette skal du bruge

  • 3-5 svineskanker (ca. 2,5kg)
  • ca. 700 gram hakkede eller flåede tomater
  • 1 dl. vand
  • 1 dl. olivenolie
  • 1 økologisk citron/usprøjtet
  • 1 dl. sherryvineddike
  • 3 gulerødder
  • 3 gule løg
  • 2 stængler blegselleri
  • 4-5 fed hvidløg
  • En håndfuld frisk timian
  •  2 grene rosmarin
  • 3-4 enebær
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft
  • Rids sværene til fedtkanten og gnid skankerne godt ind i olivenolie og efterfølgende groft salt og peber
  • Rens, skral og hak grøntsagerne i grove stykker, de skal blot fungere som smagsgivere i tomatsaucen
  • Læg skanker, grøntsager og citronbåde i en bradepande
  • Hæld lidt vand, sherryvineddike og olivenolie ned i bradepanden og fordel den hakkede tomat jævnt i bradepanden
  • Krydr med salt og peber og friske krydderurter
  • Lad svineskankerne stege i ca. 3 timer- slutteligt kan du evt. give skankerne lidt grill så den sprøde svær opnår en flot farve
  • Ved servering tages svinkeskankerne op og anrettes på træbræt eller i fad, kassér de grove grøntsager og hæld tomatsaucen på skål. Spis ovnbagte kartofler og salat til.

Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier Langtidsstegt svineskank i tomatsauce med sherryvineddike og italienske krydderier

Prøv også mine andre simreretter, f.eks. denne simreret der minder meget om coq au vin, eller hvad med min til dato mest populære opskrift på svinekæber i stegeso 🙂

Rigtig go´appetit! 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

3 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.