Blog posts

Grønne madpandekager med spinat og grønkål

Grønne madpandekager med spinat og grønkål

Velkommen i mit køkken

Grønne madpandekager med spinat og grønkål

Disse grønne madpandekager med spinat og grønkål er et stensikkert hit. De smager vidunderligt, er flotte og super sunde – et rigtig godt alternativ til de traditionelle tortillas eller fyldte madpandekager. Inspirationen til disse har jeg fået fra Pinterest, der på nuværende tidspunkt bugner med flotte billeder af farverige sunde vafler med rødbede, spinat, gulerødder osv. De er jo bare så flotte, og ser virkelig lækre ud. Et vaffeljern har jeg ikke længere, men jeg elsker fyldte pandekager, så det var helt oplagt. Jeg er super tilfreds med resultatet af de grønne madpandekager og familien var henrykt, så opskriften deler jeg naturligvis.

Den flotte grønne farve kommer af lige dele spinat og grønkål. De er virkelig gode, og det er skønt, at jeg endelig kan få grønkål i drengene herhjemme – normalt er det noget de viger udenom, medmindre grønkålen i mindre grad er tilsat i en salat eller i en suppe. Opskriften på de grønne madpandekager er meget enkel og hurtig at piske sammen. Udover spinat og grønkål består pandekagerne af æg, mælk, revet citronskal, lidt hvidløg, quinoamel, hvedemel og salt og peber. 

Grønne madpandekager med spinat og grønkål

Dette skal du bruge 
  • 100 gram kogt grønkål
  • 100 gram frisk spinatblade
  • 5 æg
  • 0,5 l. mælk
  • 2 spsk olivenolie
  • Skallen af 1 økologisk citron
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 150 gram hvedemel
  • 50 gram quinoamel
  • 2 spsk. fuldkornshvedemel

Grønne madpandekager med spinat og grønkål

Sådan gør du

  1. Start med at forberede fyldet til de grønne madpandekager. Mariner og steg kyllingen/kødet, skær, snit og hak. Lav dressingen klar og dæk bordet. Når madpandekagerne er færdige, er det godt at alt er klar, så er det bare at fylde i.
  2. Pil de tykke stilke af grønkålen ved at hive bladene af. Kog grønkålen i saltet vand i ca. 5 minutter. Skyl den efterfølgende i iskoldt vand og lad den dryppe godt af – brug gerne en salatslynge til at si vandet af kålen. Hæld den kolde grønkål i en foodprocessor eller blender sammen med spinat, hvidløg og olivenolie. Blend det hele godt og tilsæt evt. lidt mælk for at få kål og spinat helt finthakket.
  3. Kom nu æg ved og pisk et par gange. Hæld det hele op i en stor skål og tilsæt resten af ingredienserne, pisk sammen og gør pande og øse/suppeske klar.
  4. Kom en god skefuld på en slip-let pande og steg på begge sider i et par minutter. Læg de grønne madpandekager fra på en tallerken. Anret og server som du ønsker. 

Fyld til de grønne madpandekager med spinat og grønkål

Fyld de grønne madpandekager med lige det, du har lyst til – de er gode med og uden kød og med salat og sprøde grøntsager. Jeg fyldte mine grønne pandekager med skiver af sprødstegt kyllingefilet, frisk spinat, grønne asparges, avokadoskiver, guacamole, frisk mozzarellaost, nødder, forårsløg, basilikumblade, hakket bredbladet persille og sugarsnacks – en rigtig grøn madpandekage fra inderst til yderst. De næste par dage, har jeg grønne madpandekager klar til min madpakke – en sund og mættende frokost.

Grønne madpandekager med spinat og grønkål Grønne madpandekager med spinat og grønkål Grønne madpandekager med spinat og grønkål Grønne madpandekager med spinat og grønkål Grønne madpandekager med spinat og grønkål Grønne madpandekager med spinat og grønkål
Grønne madpandekager med spinat og grønkål
Grønne madpandekager med spinat og grønkålGrønne madpandekager med spinat og grønkål

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar