Blog posts

Fra jord til bord med grydestegt fasan

Fra jord til bord med grydestegt fasan

Hverdagsmad, Velkommen i mit køkken

Fra jord til bord med grydestegt fasan

Fra jord til bord er igennem de seneste årtier blevet lidt af et projekt for de fleste familier. Tidligere var det en naturlig praktisk del af husholdningen, ligesom vi handler i supermarkederne flere gange ugentligt – nogle gange dagligt. Selv i min unge barndom var det noget mine forældre praktiserede ret udtalt. Vi boede på et nedlagt landbrug i et lille nordjysk samfund på landet. Her fik vi ofte kød fra naboen der var landmand, hvis altså vi hjalp til med parteringen. Æg og kylling fik vi fra egne høns, og alle grøntsagerne dyrkede vi i haven. Der var også ture til supermarkedet, men slet ikke i det omfang vi kender i dag. Fra jord til bord var ikke et projekt eller en moderne livsstil, det var sådan vi fik mad på bordet. Sådan er det stadig flere steder, men det kræver en lidt anden livsstil end den vi fører herhjemme. Derfor er det skønt når vi i en ferie, har tid til at gøre mere ud af det. På et besøg hos den lokale øko grøntsags pusher, fik vi en fasan og så var lykken gjort.Fra jord til bord med grydestegt fasanFra jord til bord med grydestegt fasan

Indimellem kan jeg godt drømme mig væk til den romantiske version af livet på landet, hvor kød og grøntsager er noget der stammer fra egen avl. Urtehave, høns, og måske et par hyggegrise. Jeg ved jo godt, at det ikke er noget, jeg ville kunne overskue at føre ud i livet samtidig med at passe et arbejde – men tanken er hyggelig og rar. Måske er det derfor, jeg er så glad for at handle hos Lille Østergaard Økologi. Bjørn har det hele, og her kan jeg hente rigtig mange af mine råvarer. Det er trygt, at vide at både dyr og grøntsager behandles med stor respekt og begavelse. Det var Bjørn der forærede os fasanen, som vi plukkede og tilberedte.  For os var det et spændende og lærerigt fra jord til bord projekt. Skindet måtte vi desværre kassere, da det blev lidt for hullet. Faktisk var der ikke mange hundrede gram fasankød tilbage, efter jeg fik skåret kødet fri af skroget. Jeg fortrød, at vi takkede nej til de to fasaner vi blev tilbudt – nu ved jeg det til en anden god gang. Vi købte derfor en kylling som supplement til den grydestegte fasan – så meget for fra jord til bord konceptet. 😉 Jeg vil dog lige fastslå, at den skønne frilandskylling absolut ikke var et dårligt match til den grydestegte fasan, det blev en vidunderlig fond med tilpas vildt-smag. Du skal ikke snydes for en opskrift, så den kommer i nedenstående.
Fra jord til bord med grydestegt fasan

 

Læs også : Det er helt vildt fasan

Bjørn anbefalede mig at grydestege fasanen, ligesom klassikeren grydestegt kylling. I mine ører lød det som en herlig efterårsret. Fasanen blev plukket, renset og skåret i mindre stykker inden den blev tilberedt sammen med den købte kylling. Opskriften er ren freestyle med inspiration fra klassiske vildt ingredienser. Det er bl.a. tyttebærmarmelade, bacon, cremefraise, fløde, vin, enebær, laurbærblade, rodfrugter og bredbladet persille.  

Fra jord til jord med grydestegt fasan

Fra jord til bord med grydestegt fasanIngredienser
  • 600 gram fasankød el. 300 gram fasan og 300 gram kylling
  • 6 skiver godt bacon
  • Selleri
  • Gulerødder
  • Porre
  • 6 skalotteløg
  • Et par fed hvidløg
  • Timian
  • Laurbærblade
  • Enebær, 3-4 knuste
  • Persille
  • Smør
  • Cremefraiche
  • Fløde
  • Tyttebærmarmelade
  • Vindruer – kan udelades
  • 2 dl. tør hvidvin
  • Lidt brun saucejævner
  • Salt og peber
Fremgang

Start med at vikle bacon rundt om fasankødet og svits det i lidt smør i en sauterpande eller tykbundet stor gryde . Ta kødet op igen og svits nu løg og hvidløg. Læg kødet tilbage og tilsæt selleri, porre, gulerødder og krydderurter. Hæld hvidvinen ved, lad det småsimre let til det meste af vinen er fordampet. Hæld nu vand på til det lige netop dækker kødet fra fasan/kyllingen. Lad det simre i ca. 40 minutter. Si 4 dl. fond over i en kasserolle og lad det koge op. Krydr det med salt, peber og tyttebærmarmelade. Jævn saucen med lidt maizena og tilsæt evt. kulør. Tilsæt lidt fløde og cremefraiche og kom en god håndfuld halverede vindruer i saucen. Lad det stå og småsimre lidt inden du serverer det til dit øvrige tilbehør. Vores tilbehør var begrænset til lidt sødt, surt og lidt grønt. Jeg savnede svampe, syrlige æbler og lidt blegselleri, men ellers var det en fin og lækker ret og børnene var meget stolte og tilfredse med dagens geschæft. Fra jord til bord med grydestegt fasan Fra jord til bord med grydestegt fasan

Fra jord til bord med grydestegt fasan

Fra jord til bord med grydestegt fasan!

Rigtig go´appetit 🙂

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.