Blog posts

Currywurst – den gode tyske klassiker

Currywurst – den gode tyske klassiker

Frokost, Hverdagsmad, SU venlige retter, Velkommen i mit køkken

Currywurst – den gode tyske klassiker

Det er så sikkert som amen i kirken, at vi bare have os en currywurst, hver gang vi krydser den tyske grænse – om vi er på kør-selv ferie, storbyferie eller blot en smuttur over grænsen på et weekendophold. Vi er nemlig vilde med den gode tyske klassiker, der hos tyskerne er ligeså populær, som den danske “hotter” er hos danskerne. 

Det er Mads, der har lært mig at elske currywurst, da han introducerede mig for den krydrede spise for godt 7 år tilbage på vores første kør-selv ferie til Italien. Hele vejen ned igennem Tyskland kan du købe currywurst mit pommes på de fleste tankstationer til en 5-8 euro. Du kan roligt bestille sådan en omgang, nuvel er kvaliteten og smagen af den gode currywurstsauce lidt svingende, men nogle af de bedste currywurst jeg har smagt, er altså indtaget på en “Autohof”.

Hjemmelavet currywurst

År efter år er min glæde og ikke mindst craving for currywurst vokset, og for et par år tilbage begyndte jeg selv at lave retten. Når den særlige currywurst-craving opstår, går jeg fluks i sving med at lave den gode krydrede currywurst-sauce, der er rettens omdrejningspunkt – det er noget der bringer glæde hos mand og børn. Da vi sidste år i vinterferien var i Berlin, fulgte vi denne guide for at finde frem til den bedste currywurst i Berlin, det siger måske lidt om vores hang til den tyske hotdog. Læs også min guide til storbyferie i Berlin med børn: Berlin i børnehøjde – top 10 bedste seværdigheder.

At lave hjemmelavet currywurst er nemt, billigt og super hurtigt at bikse sammen, dog ikke den mest æstetiske insta-venlige ret og bestemt heller ikke den sundeste – det er jo bare en slags simpel junkfood, der stimulerer smagsløgene rasende godt. Currywurst pølser er gode tyske bratwurst med et højt kødindhold, pølserne snittes, steges og overhældes med en stærk, let syrlig og anelse sød karryketchup-sauce  – den smager godt sammen med sprøde hjemmelavede fritter og rå løg. Jeg køber mine bratwurst i Lidl eller Aldi, der forhandler nogle i god kvalitet til venlige priser. 

Prøv også den gode nordtyske egnsret Skipperlabskovs

 

Currywurst – den gode tyske klassikerCurrywurst - den gode tyske klassiker

Dette skal du bruge 

  • Ca. 1 kg. gode tyske bratwurst pølser (Lidl/Aldi)
  • 1 dl. ketchup, jeg bruger Heinz og en grovere ketchup
  • 1 spsk. tomatpure
  • 3-4 spsk. æblecidereddike
  • 3 spsk. olie
  • 3 spsk. stødt karry, medium styrke
  • 1 spsk. akaciehonning
  • 1 spsk. tørret chili
  • 1 spsk. sennepspulver
  • 1 tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. timian
  • Lidt frisk citronsaft
  • 3 spsk. hønsefond eller vand med en knivspids hønsebouillon til at justere smag og konsistens
  • Salt og peber
  • Hjemmelavede fritter el. dem på frost i fritøsen

Sådan gør du

  1. Svits karry og tomatpure i rigeligt olie i en lille kasserolle og sluk for varmen.
  2. Hæld eddike, citronsaft og hønsefond/vand i kasserollen, rør et par gange for at få al den ristede karry med ned i skålen til alle de øvrige ingredienser der blandes i. Brug et piskeris til at få det hele udjævnet. Saucen skal være tykflydende, men ikke så tyk som brun sovs og ej heller ligeså plasktynd som smørsauce – juster konsistensen med hønsebouillon/vand og lidt tomatpure.
  3. Smag til med salt, peber, krydderier, syre og sødme.
  4. Drys lidt frisk karrypulver over blandingen og lad saucen stå og køle af imens pølserne snittes og steges helt sprøde enten på en grill eller en stegepande.
  5. Server fritter til pølsen der overhældes med den krydrede ketchupsauce og drys med karrypulver og rå løg og lidt frisk timian hvis du mener retten trænger til lidt grønt.

Currywurst - den gode tyske klassiker Currywurst - den gode tyske klassiker Currywurst - den gode tyske klassiker Currywurst - den gode tyske klassiker Currywurst - den gode tyske klassiker Currywurst - den gode tyske klassiker

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.