Blog posts

Banankage med valnødder og rabarber

Banankage med valnødder og rabarber

Bagværk, Desserter

Banankage med valnødder og rabarber

Opskriften på denne vidunderlige banankage med valnødder og rabarber udtænkte min søn og jeg i mandags. Det var Salomon, der foreslog at tilføre kagen et syrligt element, for at undgå enhver kvalmerisiko – noget drengen flere gange har erfaret med banankager, og jeg forstår, hvad han mener.

Forleden stillede en sød kollega en kasse bananer på lærerværelset til fri afbenyttelse. Bananerne var blevet lidt brune i skallen, hvorfor de skulle kasseres fra forældrenes købmand i Sæby. De skulle ikke gå til spilde, så jeg nappede en klase med hjem. Jeg havde egentlig planer om at lave smoothies og is ud af bananerne, men de fik hurtigt ben at gå på, så vi blev enige om at bage en kage. Banankage er sådan en kage, der er god i en lille uge. Børnene elsker at spise lidt kage efter skole, og her er banankagen helt perfekt. 

Glasur og pynt

Vi beklædte kagen med et tykt lag chokoladeglasur lavet på chokolade, smør, salt og flormelis. Kagepynt bestod af hele valnøddekerner og råsyltet rabarber – det passer helt perfekt og løfter den tunge kage. En stor rabarber snittes i tynde skrå skiver og koges i en gryde med 2 spsk. sukker og citronsaft samt 1 tsk. flydende vanilje. Lad det simre til al sukker er smeltet og citronsaften er fordampet.  

Banankage Banankage med rabarber Banankage med valnødder og rabarber

Leder du efter den perfekte dessertkage ? Prøv denne fantastiske kage.

Banankage med valnødder og rabarber

Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Bananer, Kage, Rabarber
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

  • 150 gram smør 100 gram til kagedejen resten i glasur
  • 150 gram sukker
  • 5 stk bananer de må gerne være godt brune
  • 4 stk æg
  • 175 gram hvedemel
  • 3 stængler rabarber 2 stk. i kagedejen
  • 200 gram chokolade 52% 100 gram hakket i kagedejen resten i glasur
  • tsk bagepulver
  • 75 gram valnødder 50 gram i kagedejen
  • 1 knivspids salt
  • 1-2 tsk flormelis til glasur

Sådan gør du

  • Skær smørret i mindre stykker og hæld det i en skål sammen med sukker. Pisk smør og sukker i ca. 3 minutter med en håndmixer. Pisk et æg i af gangen.
  • Mos eller blend bananerne og pisk dem sammen med dejen, tilsæt et drys salt, mel og bagepulver og pisk til dejen er homogen og uden klumper.
  • Hak nødder og chokolade groft og snit 2 stængler rabarber fint - vend det hele i dejen.
  • Hæld dejen i en stor springform beklædt med bagepapir og bag den i en forvarmet ovn på 150 grader varmluft i ca. 1 time.
  • Lad den færdigbagte kage køle af inden den overhældes af glasur
  • Glasur : Smelt 100 gram chokolade med 50 gram smør i et vandbad, smag til med salt og flormelis. Stil chokoladeglasuren på køl i ca. 5 minutter og beklæd nu kagen med det. Pynt kagen med hele valnødder samt tynde skiver rabarber kogt i citronsaft, sukker og vanilje (kompot).
  • Kagen holder sig fint på køl i en 5 dage. forsegl kagen med madfilm så den ikke tager smag af grøntsager eller ost i køleskabet.

Banankage med valnødder og rabarberBanankage med valnødder og rabarber Banankage med valnødder og rabarber

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg svarer altid igen og forsøger at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er så hyggeligt og sjovt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.