Blog posts

Abemad er abeskønt – frugtsalat overhældt med råcreme

Abemad er abeskønt – frugtsalat overhældt med råcreme

Desserter, Salater, Velkommen i mit køkken

Abemad er abeskønt – frugtsalat overhældt med råcreme

Abemad er abeskønt, og verdens bedste abemad er nu engang den klassiske frugtsalat overhældt med råcreme. Kombination af dessertens mange elementer komplimenterer hinanden godt, hvilket giver en dejlig tilfredsstillende smagsoplevelse. Der sker noget magisk når fedme, sødme, frisk syre, vanilje og mørk chokolade møder hinanden i tæt forening, og samtidig udgør forskelligartede konsistenser – uhm!

Abemad kaldte vi den populære dessert i min barndom tilbage i firserne, hvor den havde sin storhedstid særligt ved børnefødselsdage. Dengang vidste alle børn i en folkeskoleklasse, hvilke mødre der lavede den bedste abemad – det var der en vis portion status i. Jeg mindes, at det var mødrene til Henriette og Anja der var højt rangerende på listen over de bedste “abemad-magere” i min klasse. Muligvis opskrifter de havde med sig tilbage fra deres egen barndom igennem 60´erne, hvor abemaden tog sit indtog i danmark. 

Abemad er abeskønt også på fredage som alternativ til fredagsslikket, sådan spiser vi det indimellem herhjemme helt uden skuffede miner. Abemad giver god anledning til at få spist nogle af sæsonens frugter fra haven. Lige nu boomer det jo med æbler, blommer, vindruer og pærer fra havernes spisekamre rundt om i danmark – og supermarkederne har et bredt udvalg af nyhøstede appelsiner, ananas og bananer til flotte priser. Det er derfor helt oplagt at servere en omgang abemad som skøn dessert i weekenden.   

Abemad er abeskønt – frugtsalat overhældt med råcreme

Dette skal du bruge til frugtsalat

  • 2 bananer
  • 2 store søde mandariner
  • 3 pærer 
  • 4 skiver ananas (frisk) 
  • 250 gram danske jordbær
  • 2 klaser røde stenfri vindruer
  • 1-2 æbler
  • 5-6 stk. syltede blommer, kan udelades
  • 2 spsk. revet citronskal
  • 4-5 mynteblade
  • 100 gram mørk chokolade

Råcreme

  • 4-5 æggeblommer
  • 2½ dl. piskefløde
  • 3-4 spsk. sukker
  • Kornene fra 1 vaniljestang

Sådan gør du

  1. Pisk æggeblommerne stive med sukker og vaniljekorn, der skal piskes længe med håndmixeren til sukkeret er helt opløst.
  2. Pisk en luftig og lidt fast flødeskum, vend det i æggesnapsen lidt efter lidt ved at vende det med en dejskraber til du har en homogen fed råcreme.
  3. Skær alle frugterne i mundrette stykker og vend dem i råcremen. Riv lidt citronskal eller lime i frugtsalaten for at tilføje en dejlig friskhed.  
  4. Inden servering hakkes chokoladen i grove stykker, hvorefter den vendes i råcremen.
  5. Sæt skålen med abemad på køl i et par timer.
  6. Pynt med hakkede mynteblade, chokolade og et par skiver jordbær og anret i fine glas eller skåle. 

Abemad er abeskønt - frugtsalat overhældt med råcremeAbemad er abeskønt - frugtsalat overhældt med råcreme Abemad er abeskønt - frugtsalat overhældt med råcreme Abemad er abeskønt - frugtsalat overhældt med råcreme Abemad er abeskønt - frugtsalat overhældt med råcreme

Tip

Har du lidt råcreme i overskud, må du endelig ikke kassere det. Hæld råcremen i en bøtte og frys det, så får du den lækreste vaniljeparfait, som vi også spiste litervis af tilbage i firserne. Det smager vidunderligt sammen med friske bær eller chokolademuffins.

Abemad er abeskønt, men boomer træet med skønne pærer, skal du da også prøve min opskrift på den klassiske franske dessert, Pære belle Helene.

Rigtig go´appetit! 

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.