Lav din egen juice – En rigtig virusbasker
En rigtig virusbasker er hvad vi har brug for herhjemme – Derfor har vi lavet vores egen juice. Vi er hærget af en slem virus – Vi har døjet med den i flere uger nu. Jeg især er ramt. Den har sat sig på mine luftveje og det går ud over min nattesøn og ikke mindst min sangstemme. Jeg har forsøgt mig med mange sengeliggende dage, te med honning og supper en ‘mas, men så snart jeg har troet jeg var på rette vej, har jeg dagen efter, igen været angrebet af feber – Det er virkelig frustrerende! I dag har Wilhelm og jeg givet den gas med vores juicemaskine. Vi har drukket rigtig meget juice og vi gør det igen i morgen.
Vi fik sammensat en rigtig god frugt og grøntjuice i dag, en med masser af antioxidanter – Vi håber det er en rigtig virusbasker og jeg vil gerne dele den med dig, så du også kan få lavet din egen virusbasker – Det er super sundt og smager fantastisk godt. Jeg har en billig juicemaskine fra Philips og den er ganske fin til vores behov og så er den super god til prisen, det er denne. Drengene synes det er så sjovt at lave sin egen juice – De hjælper gerne med at putte frugt og grønt i maskinen. Det er også en super god måde at få brugt den frugt der et stødt eller de grøntsager der er blevet lidt slatne. På denne måde undgår du madspild og det kan vi rigtig godt lide herhjemme. Du kan bruge al slags frugt og grønt og du kan også tilsætte sunde olier eller nødder, hvis du går efter en rigtig sundhedsbooster.
Ingredienserne proppes på skift ned i juicemaskinen, det hele hældes på en flaske. Havtornsirup tilsættes og der røres. Flasken stilles på køl.
Lav din egen juice – En rigtig virusbasker:
- Ingefær, god klump
- 2 gulerødder
- 3 appelsiner
- 2 æbler
- Vindruer, 2 håndfulde
- ½ granatæble
- 1 lime
- 2 stængler bladselleri
- 5 kumquats
- 2 spsk. havtornsirup
1 Comment