Den bedste gazpacho
Jeg er vild med den kolde spanske tomatsuppe gazpacho. Den bedste gazpacho er efter min smag, en suppe der smager let og frisk, syrlig og krydret og som er fyldt med lækre sunde grøntsager og urter. Er man til dette, så vil man helt sikkert elske denne opskrift.
Gazpacho er en meget nem og hurtig suppe at lave, intet skal koges eller svitses. Det kræver bare en god blender eller endnu bedre en foodprocessor. Grøntsager og urter renses, skæres i mindre stykker og hældes i foodprocessoren. Når alle ingredienser er mixet sammen og suppen er smagt til med syre, lidt tomatpure og krydderurter, sættes den på køl – gerne i et par timer inden servering, så suppen bliver så kold som muligt. Har man ikke tiden til at lade suppen stå og trække i nogle timer, kan man lægge et par isterninger i bunden af serveringsskålen, ligesom du også kan blende isterningerne sammen med suppen.
Den bedste gazpacho
Dette skal du bruge
- 2 stængler blegselleri
- 600 gram tomater, gerne forskellige slags
- 1 agurk
- 3 fed hvidløg
- 2 små hvide løg
- 1 frisk chili
- 2 peberfrugter, en rød og en grøn
- Olivenolie
- Sherryvineddike
- Friske krydderurter, salvie, timian, oregano og løvstikke
- Saften fra 1 limefrugt og 1 citron
- 2 tsk. tomatpure
- Salt og peber
Suppen er pyntet med lidt forskellige grøntsager, se billede. Det giver både konsistens og intensitet – og det er lækkert, at der er lidt at tygge på. Server den kolde suppe i en dyb skål og pynt som du ønsker. Dryp med frisk citronsaft og et par dråber olivenolie. Til suppen serverede jeg krydrede kyllingelår og en sprød salat med acasiehonning og granateddike.
Den bedste gazpacho værsgo og rigtig go´appetit!
1 Comment