SOS
“Se mor, vi kan hjælpe børnene i den der by”…
Jeg stod i køkkenet og begge børn havde smidt sig i sofaen, foran fjernsynet. De var helt opslugt af reklamen fra SOS børnebyerne – Altid har disse kampagner påvirket mine drenge og de har altid affødt en masse spørgsmål. Vi tog snakken (igen) Og denne gang blev der stillet flere kritiske og insisterende spørgsmål til hvordan vi kunne hjælpe…?
Salomon er den løsningsorienterede type og han var hurtig til at foreslå ham og Wilhelm som faddere – Det passede med deres lommepenge (som vi for et par uger siden var startet op med) for dem havde de alligevel ikke så meget brug for…
Jeg ringede straks til Mads, der var på vej hjem fra arbejde, for at indvie ham i forslaget – også han, blev både rørt og stolt og jeg tror nok at han måtte tørre øjnene et par gange.
I et par måneder har vi været faddere for lille “Issa”´. Han er en charmerende 7 årig dreng fra Tanzania i Afrika. Hos SOS børnebyerne kan DU støtte et enkelt barn eller en hel børneby – Vi valgte at støtte og følge et barn, da vi tænkte at det var mere håndgribeligt og konkret og derfor nemmere for børnene at forstå.
Flere gange er mappen om Issa og SOS børnebyerne blevet gennemgået og der er masser af spændende at lære og læse om.
læs mere om SOS børnebyerne her