Blog posts

Risotto med grillstegt vagtelbryst

Risotto med grillstegt vagtelbryst

Forretter, Gæstemad, Hverdagsmad, Velkommen i mit køkken

Risotto med grillstegt vagtelbryst

Jeg elsker risotto, en cremet risret der stammer fra Italien – det er absolut en af mine foretrukne italienske forretter og jeg bestiller den på samtlige restauranter, hvis de de udbyder den på deres menukort. Risotto er desværre ikke en ret, min familie deler samme passion om, men min mand synes bestemt at de retter jeg kreerer med risotto, er ganske eksponentielle. Vagtler er små hønsefugle i familie med fasaner og agerhøns, de opdrættes mange steder, hovedsageligt i Frankrig, hvor den lille høne anses for at være, en fin spise. I Lidl er der i skrivende stund, nogle super gode tilbud, på forskellige ferske specialvarer af fjerkræ. Jeg købte b.la. en lækker perlehøne og nogle pakker med vagtelbrystfileter. Jeg elsker at jeg til discountpriser kan handle specialvarer fra Lidl – De har indimellem nogle imponerende tilbud på råvarer af meget høj kvalitet. Jeg er også vild med Lidl ´s udvalg af friske økologiske grøntsager og frugt. I dag handlede jeg en stor mængde varer og Ca. 2/3 var økologiske hvor flere lå i kategorien som specialvarer. Jeg slæbte mig selv afsted fra butikken, helt grådigt, med 5 fyldte poser til den nette sum af 518 kr. Der er handlet råvarer til gourmetmad der rækker til 4 aftenmåltider, samt grøntsager og frugt og andre varer til en hel uge – Hovedparten var økologisk, så det er virkelig billigt, synes jeg! Det handler om at orientere sig om tilbud, handle de rigtige steder og lave lidt struktur i forhold til madplan for ugen. Til den ganske lækre middag fik min mand og jeg et udmærket glas, Pinot Noir, Santa Carolina – Købt på tilbud i Rema1000 til imponerende 47 kr.

Ingredienser
  • Ca. 200 g vagtelbryst
  •  1 glas hvidvin
  • Grønne asparges
  • Champignon
  • 1 håndfuld druer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 – 2 skalotteløg
  • Risottoris
  • ½ porrer
  • Frisk timian
  • Saften fra ½ citron
  • Smør
  • Parmesanost
  • Salt og peber
Fremgang

Vagtelbrysterne steges på grillpande i en blanding af smør og olivenolie i omkring 8 min. Svits imens de øvrige ingredienser i en anden pande og blancher i hvidvin. Denne risotto blev lavet helt anderledes end hvad jeg plejer da dette var en “blandingspose” fra Lidl, hvor der både var fond og krydderier i. Den hed champignon og hvid sommertrøffel og jeg må sige at det både var nemt og lækkert. Jeg fulgte posens anvisninger, dog med en modereret mængde vand, faktisk 3 dl. mindre end det der stod på pakken. Jeg vil hellere tilsætte mere vand eller hvidvin løbende, så jeg selv kan regulere ift. hvornår risottorisene er færdige. Det er ikke meget ved hvis risene bliver for bløde og udkogte – Jeg kan bedst lide dem når de har ganske let bid, ikke hårde på nogen måde, men “tyggevenlige”. Når rissorisene er færdige, kommer de øvrige ingredienser i – Rør få gange i blandingen. Vagtelbrysterne skæres i mindre stykker og placeres øverst på risottoen, sammen med revet parmesan, friske druer og frisk timian. En super lækker middag, lavet på knap 30 min. til rundt regnet (med vin ) 130 kr. for 4 personer.

I aften står menuen på perlehøne og her bruger jeg mange af de samme råvarer, som jeg har anvendt til denne ret – På denne måde undgår jeg unødig madspild og det er bare langt mere økonomisk, når der kommer lidt struktur og overblik over aftenmåltiderne, i løbet af ugen.

Du skal endelig kaste dig ud i denne italiensk-franske ret, den er rigtig lækker og nem at lave.

risotto5 risotto7 risotto6 risotto9 risotto risotto10 risotto2 risotto3 jpg

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.