Blog posts

Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild

Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild

Velkommen i mit køkken

Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild

Grillet fennikel giver et super lækkert pift til grillmiddagen. Den er både god som tilbehør og som forret. Herhjemme elsker vi at grille – selv den mindste solstråle sætter gang i grillen her. Derfor kommer vi også til kort hvad angår variationen af grilltilbehøret nu og da. Jeg forsøger, så godt jeg kan at sammensætte en spændende grillmenu hver aften, men du kender det sikkert selv? Ikke alle dage rækker opfindsomhenden lige langt, og det ender ofte med den samme omgang tomatsalat, kartoffelsalat eller grøntsagsspyd. Det er jo også lækkert, men jeg elsker variation og det at opfinde nye lækre retter, hvilket også er tilfældet med dette skønne grilltilbehør. Fennikel er en grøntsag, jeg ofte glemmer. Jeg bruger den mest i salater og gryderetter, men den er også super god på grill. 

Jeg har tidligere delt inspiration til lækkert grilltilbehør, læs mere om det her:

4 lækre slags tilbehør til grillmiddagen

Denne gang vil jeg dele endnu en af mine yndlingsopskrifter med dig. Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild. Den er utrolig enkel og nem, men den smager vidunderlig. Den minder mig om Italien og så glæder jeg mig endnu mere til sommerferien, der for mit vedkommende starter på torsdag! Senest spiste vi den grillede fennikel som tilbehør til marineret nakkefilet, majskolber, nye kartofler og tomatsalat – det var super lækkert!

Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild  

Dette skal du bruge

  • 1 stor fennikel
  • 2 spsk. revet parmesanost
  • Olivenolie
  • Flagesalt, gerne Læsøsalt
  • Dild
  • 1 tsk. revet citronskal

Sådan gør du

  • Stil din fennikel på højkant og skær ca. 6-8 tykke skiver, afhængig af størrelse
  • Det er ok at skære toppen af, men bunden skal du bevare, så din fennikel ikke skilles ad
  • Dryp lidt citronsaft over skiverne og pensl dem med lidt olivenolie
  • Grill dine fennikelskiver i ca. 10 minutter på hver side
  • Drys med revet citronskal, parmesanost, dild, olivenolie og krydr med salt og peber 

Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild Grillet fennikel med parmesan, citronskal og dild

Se min opskrift på en rigtig lækker kartoffelsalat lige her:

Kartoffelsalat – grilltema!

Rigtig go´appetit og god sommerferie!

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *