Langtidsstegt flæskesteg
Langtidsstegt flæskesteg er altid svaret på en vellykket steg med sprøde svær og saftigt kød. Nu er det snart tid til steg og and, vi kan allerede nu begynde, at forberede os mentalt på hvordan julemiddagen skal forløbe. Spiser i and eller steg ? eller begge dele – måske er i mere til gås eller kalkun. Herhjemme får vi begge dele (steg og and/gås). Det ligger fast, at vi hvert år får steg og en fugl – oftest er det en andesteg som i år. Faktisk er i år første gang vi nogensinde, i de 10 år vi har været en familie, bare skal være os 4 til jul. Min mand og jeg og drengene. Det glæder jeg mig afsindig meget til, det bliver magisk, er jeg sikker på. Vi har lejet et skønt sommerhus med pejs og spa! Vi skal slappe af og nyde ferien sammen.
Jeg er blevet bedt om at dele en opskrift til en god og nem langtidsstegt flæskestegsteg – jeg vil med glæde dele mine opskrifter med dig, så derfor har jeg forsøgt at tænke mig frem til hvordan jeg plejer at gøre og således har jeg lavet opskriften.
Langtidsstegning
Jeg langtidssteger altid steg og and – anden skal have længere tid end stegen, men det plejer at fungere fint. Jeg starter forberedelserne til julemiddagen allerede d. 23 december. Stegen ridses ned til kødet og saltes godt. Jeg gnider den godt ind i et lag af salt og sørger for, at salten kommer ned mellem alle sværene. Det er saltet der trækker vandet ud af sværene og i samarbejde med varmen, bliver sværene sprøde. Stegen kommer efter saltning i en frysepose og lægges på køl til dagen efter.
Når stegen lægges i bradepande, sætter jeg den ovenpå 5-7 laurbærblade, det giver smag til kød og fond. Hvis ikke sværen står vandret lægger jeg stanniol eller et kartoffel eller selleristykke under stegen i den laveste ende. Det gør stegen mere jævn og det er vigtigt for sværenes ensartethed, at stegen står så vandret som muligt.
Når jeg vælger at langtidsstege min flæskesteg, er det fordi mine erfaringer viser mig, at jeg får en langt mere mør og saftig steg. Det betyder naturligvis, at den skal steges ved lave temperaturer. Det er vigtigt at bruge et stegetermometer. Jeg bruger sådan et helt “old-school” termometer (←reklamelink) som stikkes ind midt i kødet hvor det er tykkest. Det er svært at sætte eksakt tidsberegning på, da det kan svinge meget fra ovn til ovn. Herhjemme plejer stegen at være inde i Ca. 3,5 – 4 timer – anden får typisk 6 timer. Jeg elsker, at vi beriges af den skønne duft hele dagen – det gir appetit og spreder julestemning.
Langtidsstegt flæskesteg
- Steges på 75 grader
- Når kernetemperaturen rammer ca. 45 grader, skruer du ovnen op på 225 grader
- Når temperaturen rammer 60-63 grader kan du evt. give stegen en ganske kort omgang grill – Med åben låge
- Stegen er klar til at tage ud når den er omk. 65 grader i kernen
- Lad stegen stå i ca. 5-10 minutter inden du skærer i den.
Vino bambino
En god flæskesteg skriger på en vin med rette syre og noter der matcher den komplekse sammensætning af flæskesteg med det hele – rødkål, søde kartofler, kraftig sovs, steg og syltevarer – Houlberg, den gode vinblogger har et rigtig godt bud med denne vin.
Rikke
20. november 2016 at 06:39Hvad gør du så med anden? Samme temp.?
Anne Sofie
20. november 2016 at 12:35Hej Rikke.
Anden kommer i ovnen fra morgenstuden, nogle timer inden stegen. Andens kernetemperatur skal nærme sig de 70 grader. Det mest optimale er at bruge to ovne, eller langtidsstege anden dagen før, klippe den op og komme på køl. Så kan man varme stykkerne i lidt andefedt i ovnen og gi lidt grill. Der vil komme et indlæg snarrest med tips til en succesrig julemiddag 🙂
Alice Hou Nielsen
3. december 2016 at 05:13Hej
Sætter du stegen på rist eller står den i vandet i bradepanden ?
Venlig hilsen Alice
Anne Sofie
3. december 2016 at 06:08Hej Alice. Tak for din besked.
Jeg har gjort begge dele, det afhænger lidt af hvor jævn/lige stegen er. Nogle gange skal den hjælpes i vatter ved at bruge et stykke stanniol eller en kartoffel 🙂
Mette
4. december 2016 at 20:32Hoor meget vand hælder du ved stegen?
Anne Sofie
4. december 2016 at 22:00Hej Mette. Godt spørgsmål, det er super at i kommer med alle jeres relevante spørgsmål – dem vil jeg få tilpasset i indlægget. Når jeg langtidssteger holder jeg øje med hvor meget/lidt vand der er i bradepanden. Det gælder både når stegen er i bradepanden og på rist. Vandet fordamper ikke så hurtigt som når man steger ved høje temperaturer. Mit bud er knap en halv liter vand – et par centimeters dybde i bradepanden. Giver det mening?
God fornøjelse med det!
De bedste hilsner
Anne Sofie
Lise Sommerlund
4. december 2016 at 22:33Super, indlæg og meget brugbart! Tusind tak for det! 🙂
Anne Sofie
5. december 2016 at 00:09Tak for det Lise, dejligt at du kan bruge det 🙂
Julie Baltzer Rischel
20. december 2016 at 11:36Hej Anne Sofie
Super fin ide, det vil jeg afprøve en dag! Hvor lang tid skal man ca. regne med at det tager? Det ville være ærgerligt at den blev færdigt alt for tidligt eller at man skulle sidde sulten og vente på flæsken 😉
Vh. Julie
Anne Sofie
20. december 2016 at 11:47Hej Julie. Det er svært at sige, da det afhænger af ovn og størrelse på steg. Sidste år havde vi lejet et sommerhus og derfor brugte jeg en ovn jeg ikke plejer, der tog det kun 4 timer. I min egen tager det oftest en 5 timer…