Go Back

Hjemmelavet stjerneskud med hele molevitten

Ret Frokost, stjerneskud
Køkken Dansk
Keyword Fisk, Fiskefilet, stjerneskud
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Servings 4 personer

Ingredienser

Fiskene

  • 12 stk. rødspættefiletter
  • 1 dl. hvedemel
  • dl. rasp
  • 2 æg sammenpisket
  • 100 gram smør til stegning
  • ½ dl. tør hvidvin fisken dampes heri
  • ½ tsk. salt og peber

Fyldet

  • 250 gram rejer
  • 8 stk. hvide asparges
  • 12 stk. grønne asparges
  • 2 spsk. kaviar eller anden stenbiderrogn
  • 1 stk. citron
  • 1 dusk dild
  • 4 stk. skiver toastbrød
  • 1 håndfuld sprøde salater

Dressing

  • 2 spsk. mayo
  • spsk. cremefraiche
  • 1 spsk. piskefløde
  • 4 spsk. tomatketchup
  • 1 spsk. citronsaft
  • 6 stk. cornichoner
  • ½ tsk. sukker
  • 1 knivspids cayenne
  • 1 spsk. worcestershire sauce
  • 1 smule paprika
  • salt og peber

Sådan gør du

Dressing

Fyld og topping

  • Inden du går i gang med fiskene, er det en god ide at klaregøre fyldet til dine stjerneskud. Skræl de hvide asparges og skær bunden af, kog dem i saltet vand til de er møre (ca. 3 minutter). Ligeledes knækkes bunden af de grønne asparges, de skal blot koge i ca. 1 minut.
  • Skyl salat, pil rejer, skær agurker, tomater, citroner og stil al topping klar i skåle, så det er nemt at anrette dine stjerneskud hurtigt.

Fiskene

  • 4 stk. fisk dampes kort i hvidvin, krydr dem med salt og peber og rul dem sammen, damp dem under låg i ca. 1½-2 minutter afhængig af størrelse. Du kan dampe dem, imens de panerede fisk steger færdig eller dampe dem i et fad i ovnen.
  • 8 fiskefileter får en dobbeltpanering ved at du pisker æg sammen i en skål, hæld mel og rasp i hver sin i dybe tallerken eller fad. Bland salt og peber i melet og ligeledes blandes der salt i raspen. Én efter én vendes fiskene i melet efterfulgt af æggemasse og slutteligt rasp. Du skal være forsigtig i processen, men samtidig sørge for at fisken dækkes godt af raspen.
  • Steg de panerede fiskefileter på to pander (Fiskene må ikke røre hinanden). Steg i rigeligt brusende smør samt lidt olivenolie - tilsæt mere smør undervejs. Vend kun en fileterne en enkelt gang. Steg dem til de er flotte gyldne og ved høj varme, så de ikke tørsteges.

Brød

  • Du kan enten smørriste dine toastskiver forinden på en pande med lidt smør, eller riste dem på en brødrister, pas dog på ikke at riste brødet for hårdt - de skal være sprøde udenpå og bløde indeni.

Anretning

  • Placer toastbrød på tallerkener, kom lidt smør på brødet og dæk med salatblade. Læg nu de sprøde fiskefilet ovenpå sammen med en venlig klat dressing, den dampede fisk, asparges, rogn, citronskiver og den øvrige topping. Pynt med dild, flagesalt og friskkværnet peber.
  • Server til et dejligt glas hvidvin eller en øl.