Go Back

Torskeloins i beurre monté

Ret Forret
Køkken Dansk, Fransk
Keyword Beurre monté, Fisk, Torsk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Servings 4 personer

Ingredienser

  • 600-800 gram frisk torskeloin
  • 5-6 dl. beurre monté 2 pakker smør og 2 ½ dl. vand
  • 2 stk. porrer
  • 2-3 stk. jordskokker
  • 8-10 stk. grønne asparges
  • ½ liter rapsolie til jordskokkechips
  • 1½-2 dl. sauce beurre blanc https://www.dr.dk/mad/opskrift/sauce-beurre-blanc
  • 1 tsk. flagesalt og friskkværnet peber
  • Evt. lidt dild eller spiselige blomster som pynt

Sådan gør du

  • Skær porrerne over der hvor det grønne slutter, det er de to grønne stykker af porren, der skal anvendes, gem resten til en anden gang. Kom Porrestykkerne ned i din varme beurre monté, heri skal de dampes i ca. 20-25 minutter. De grønne asparges skal have 10 minutter, så de dumpes i så det passer med porrerne. Med en kødnål mærker du om grøntsagerne er møre, fisk dem op med en madtang og læg til side.
  • Skræl jordskokker og skær små knolde fra. Skær helt tynde skiver af jordskokkerne enten ved at bruge en kniv, et juliennejern el. andet redskab. Tør skiverne grundigt i køkkenrulle inden de dumpes i den varme rapsolie i en gryde. Olien skal være godt varm, og skiverne skal ikke have ret længe inden de smager brændt. Med en hulske fiskes de sprøde chips op og lægges på køkkenrulle.
  • Del din torskeloin i 4 lige store stykker, de skal have omkring 10 minutter i den varme beurre monté. Det er vigtigt at dele fisken forinden, da den efter tilberedning er så mør, at du ikke kan skære i den uden, at den falder fra hinanden. Hold øje med temperaturen i din beurre monté, den skal holdes lige under de 90-92 grader og gerne over 87 grader.
  • De de to porrestykker i 4 dele og læg dem i en dyb tallerken. Herefter placeres fisk og grønne asparges. Krydr med salt og peber. Hæld lidt sauce beurre blanc i bunden af hver tallerken og pynt med jordskokkechips og lidt urter. Server omgående.