Go Back

Sund og lækker morgenmadssalat med pocherede æg

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Servings 4

Ingredienser

  • 4 hele æg
  • 1 liter vand
  • 1 spsk lager eddike
  • 4 håndfulde feldsalat
  • 4 store champignons
  • 2 spsk smør
  • 1 lille rødløg
  • 8-10 flager grana eller parmesanost
  • 1 håndfuld kapers
  • 5 cornichoner
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 tsk grov sennep
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 knivspids sukker
  • 2 kviste timian
  • 1 spsk frisk estragon

Sådan gør du

  • Kom feldsalaten i en skål med iskoldt vand og lidt citronsaft, imens tilbehøret forberedes. Det gør salaten mere sprød og frisk. 
  • Skær champignoner i tynde skiver. Steg dem i smør på en pande sammen med et par kviste timian.
  • Fyld vand i en stor gryde, tilsæt lidt eddike og salt. Slå de 4 æg ud i hver sin lille skål eller kop uden at lave hul på blommen. 
  • Når vandet er begyndt at koge, skrues der omgående ned for varmen. Med et piskeris bringes vandet i bevægelse - det skal snurre i samme retning og lave en hvirvel i vandet.    
  • Stop med at piske og hæld forsigtigt et æg ned i midten af gryden. Lad ægget blive i gryden i ca. 2½ minut og fisk det op med en hulske. Læg omgående ægget ned i en skål med iskoldt vand, imens du pocherer de resterende æg et efter et. 
  • Kom sennep, olie, æblecidereddike, citronsaft og lidt sukker i en lille skål og pisk det godt sammen - kom lidt frisk hakket estragon i og krydr med salt og peber.
  • På Tallerkener anrettes feldsalaten sammen med smørstegte champignons, rødløg, pocherede æg, parmesan osv. Når alle 4 æg er pocherede lunes de ganske kort i gryden med det varme vand i ca. 30-45 sekunder. Fisk atter de varme æg op og anret dem ovenpå salaten. Overhæld salaten med ca. 2 spsk. vignaigrette. Pynt med kapers, skiver af cornichoner, champignons osv. Krydr med salt og peber