Bed fiskehandleren om at filetere din pighvar eller køb 4 flotte stykker pighvarfiletter, krydr dem med salt og peber og steg dem på en brandvarm slip-let pande i olivenolie. Efter godt 30 sekunder tilsættes smørret der skal bruse op. Pighvarfiletterne skal afhængig af størrelse og tykkelse have omkring 1-1½ minut på hver side, de må endelig ikke få for meget - kødet skal være fast, saftigt og mørt.
Det er vigtigt at røve dine hummerhaler, ved du ikke hvordan, så søg på youtube. Steg jomfruhummerhalerne på en lille pande i rigeligt smør, dryp evt. med lidt citronsaft eller hvidvin til sidst i stegeprocessen. Krydr med salt og peber. Halerne steges ved høj varme til de er færdige, det tager højest et par minutter.
Placer den pandestegte pighvar filet i en stor dyb tallerken og tilsæt et par jomfruhummerhaler samt lidt pynt fra krydderurter. Hæld nu den varme suppe ved til den næsten dækker fisken. Dryp 1 spsk. dildolie ud over retten og server mens den er varm.