Ta´kødet ud af køleskabet et par timer inden det skal steges. Krydr med salt, peber og rosmarin. Steg bøffen på en varm grillpande i smør og olie samt et hvidløgsfed og lidt rosmarin. Tilsæt gerne et par ekstra spiseskefulde smør på panden og pøs det udover bøfferne sammen med krydderierne.
Steg bøfferne i ca. 8-10 minutter på hver side afhængig af tykkelse. Brug et stegetermometer hvis du er nybegynder udi stegning af chefbøf. (54 grader + hviletid)
Lad kødet stå og hvile i ca. 10 minutter, anret på et stort spækbræt eller fad, eller skær kødet ud og anret det hele på tallerkener. Der er rigeligt mad til 4 personer.
Pynt med friske krydderurter, en grillet citron eller en simpel salat.