Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål (mel, krydderier, bagepulver osv.), tilsæt lidt mælk af gangen mens du flittigt pisker med dit piskeris så dejen ikke klumper.
Tilsæt efterfølgende æg og olie og pisk det hele sammen til en homogen glat dej. Tilsæt da revet cheddarost og rør i dejen et par gange til osten har fordelt sig. Lad dejen stå på køkkenbordet i ca. 10 minutter inden den bages.
Fyld vaffelskåljernet med dej til det er halvt fyldt, lad det stå åben i godt 30 sekunder inden du lukker låget i. Bag skålene i ca. 4-5 minutter til de er gyldne og sprøde, vær ikke bange for at give dem lidt ekstra tid, så de blir rigtig sprøde. Stil dem på en bagerist til afkøling.
Fyld de bagte tex-mex vaffelskåle med ca. 3 spsk. chili con carne, find opskriften her : https://madfilosofie.dk/chili-con-carne-med-frisk-tomatsalsa/, gratinér evt. med lidt revet cheddarost og bag dem i en varm ovn i ca. 3 minutter. Pynt med salsa, små stykker avokado, finthakkede forårsløg og et drys af chili samt et par mynteblade og en limebåd.