Blog posts

Winemakers dinner på La Locanda

Winemakers dinner på La Locanda

Livsstil

Winemakers dinner på La Locanda

I aften skal Mads og jeg til Winemakers dinner på La Locanda i Aalborg. Den anmelderroste italienske restaurant har vi længe higet efter at aflægge et visit, det har dog ikke været muligt før nu. Vi glæder os særligt meget til denne aften, der byder på en fantastisk menu spækket med lækre og spændende italienske retter og med en spektakulær vinmenu fra det store vinhus Argiano. Det er italienske druer fra Toscana, og vi elsker dem! De er særligt kendte for deres fantastiske Brunello – se hele menuen her. Billetterne har vi købt på Philipson Wine, og det er en gave, og en fælles oplevelse vi har givet hinanden på vores 11 års kærestedag. Allerede dengang for 11 år siden var en af vores store fælles passioner italiensk mad og vin, og vi har efterhånden deltaget i en del Winemakers dinner og ikke mindst vinsmagninger. Se mere i nedenstående links.

Billedet her er taget af vores søn på en italiensk restaurant i Norditalien, hvor vi elsker at tilbringe vores sommerferier.Winemakers dinner på La Locanda

 

Lykke på flaske

og her

Pinot Noir smagning og kæresteophold

Har du endnu ikke prøvet en Winemakers dinner, vil jeg på det kraftigste anbefale dig det – alt er perfekt afstemt og mad og vin komplimenterer hinanden. Det giver virkelig en WOW-effekt og en stor sanselig oplevelse, så er du som jeg super madglad og elsker god vin, er det bare om at holde øje med disse arrangementer.

Winemakers dinner på La Locanda

Jeg har her klippet aftenens smageprogram ud, så du kan se, hvilke herligheder vi skal igennem. Jeg vender naturligvis tilbage med en lille anmeldelse af arrangementet.

Smageprogram for Winemakers dinner på La Locanda

 

  • Aperitif:
  • 2012 Non Confunditur Toscana Tenuta di Argiano
     
  • 1. ret
  • 2014 Rosso di Montalcino DOC Tenuta di Argiano
  • Affettati misti della casa, con bruschetta toscana
  • Tallerken af charcutteri fra vores slagter, serveret sammen med hjemmelavet kyllingpostej
     
  • 2. ret
  • 2011 L´Orciaia Brunello di Montalcino Argiano
  • 2011 Brunello di Montalcino Tenuta di Argiano
  • Insalata calda di coniglio alla senape
  • Varm kanin salat med frisk urter, honning sennep sauce og krydderier
     
  • 3. ret
  • 2009 Brunello di Montalcino Tenuta di Argiano, serveret fra magnum
  • 2010 Brunello di Montalcino Tenuta di Argiano
  • Pappardelle con ragú di cervo
  • Hjemmelavet pasta, serveret med en kraftig krondyr ragú med krydderurter og tomat
     
  • 4. ret
  • 2013 Solengo Tenuta di Argiano
  • 2012 Solengo Tenuta di Argiano
  • Filetto di agnello con fagioli cannellini stufati alle erbe
  • Rosa stegt lammefilet, serveret på stuvet hvidbønner med kryddeurter
     
  • 5. ret
  • 2012 Suolo Tenuta di Argiano
  • Pecorino grigliato con miele di castagno
  • Grillede pecorino ost fra toscana serveret med kastanjen honning

Som du kan se på smageprogrammet, er det en aften med rigeligt til ganen. Børnene er hos bedsteforældrene, vi kører med toget hjem, og imorgen er der arrangeret fridag. Det er helt perfekt op til en dejlig forlænget weekend med St. Bededag. For os er det verdens bedste måde at fejre vores 11 år sammen.

Rigtig god St. Bededagsferie til dig og dine.

Husk at du selv kan vinde en vinsmagning og nogle lækre flasker boblevin på bloggens facebookside, se mere her↓

Vind på bloggens facebookside

MADfilosoFie - May the force be with you!

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejser, familie, livsstil, skønhed - tips og tricks

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *