Blog posts

Tarteletter med krydret oksekødsfyld

Tarteletter med krydret oksekødsfyld

Hverdagsmad, Velkommen i mit køkken

Tarteletter med krydret oksekødsfyld

Opskriften på tarteletter med krydret oksekødsfyld er helt ny – jeg fandt på den igår, fordi jeg er SÅ træt af at smide madvarer ud. Når vi får tarteletter med høns i asparges, ender det næsten altid med, at vi må smide de resterende tarteletter ud. Madspild huer mig ikke, hvorfor jeg bestemte mig for, at prøve nye måder, at anvende de ellers så gode tarteletter. Jeg brugte kun råvarer vi i forvejen havde, og således kom jeg på ideen til denne opskrift – de smager iøvrigt ganske ok, der er sådan lidt engelsk tærte møder Italien over dem. 

Tarteletter med krydret oksekødsfyld

Dette skal du bruge
  • 8 tarteletter
  • 400 gram hakket oksekød max 10%
  •  2 æg
  • 1 løg
  • et par forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • Frisk chili
  • Et stykke finthakket rød peber
  • En håndfuld basilikumblade
  • Timian
  • Oregano
  • Salt og peber
  • Mozzarellaost til toppen
Tarteletter med krydret oksekødsfyld
Sådan gør du

Snit alle grøntsager fint, hæld dem i farsen og rør det hele sammen til en homogen masse. Hæld krydret oksekødsfyld i tarteletterne og top dem med revet mozzarellaost. Tarteletterne bages i ovnen i 15 minutter på 150 grader. Tænd herefter for varmluft og skru op på 200 grader. Tarteletterne bages i yderligere 5-8 minutter til farsen er helt fast og gennembagt, og osten er smeltet og gylden.

Tarteletter med krydret oksekødsfyld Tarteletter med krydret oksekødsfyld Tarteletter med krydret oksekødsfyld Tarteletter med krydret oksekødsfyld Tarteletter med krydret oksekødsfyld

Er der mere oksekødsfyld tilovers, kan du bruge det i en halveret peberfrugt. Det smager fantastisk, og er meget sundt!

Tarteletter med krydret oksekødsfyld smager godt til en frisk og sprød salat, grillet fennikel, ovnbagt blomkål eller en fyldig ratatouille med squash, peberfrugter, løg og hvidløg i en kraftig tomatsauce. De fyldte tarteletter er også super velegnede i madpakken. Prøv også disse sunde madpakketærter.

Næste gang vil jeg eksperimenter med stuvet spinat, svampe og kylling – eller en æggemasse med hytteost, porrer og revet squash. Jeg tror, det er ret lækkert.

Har du en god opskrift på fyld til tarteletter, der rækker ud over de klassiske opskrifter med hønsefyld, skinkefyld eller rejefyld? 

Rigtig go´appetit! 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

  1. uffesj
    20. maj 2021 at 4:03 PM
    Reply

    Det lyder sært først og så tænker man DET SKAL JEG PRØVE 🙂

    • Anne Sofie
      20. maj 2021 at 9:15 PM

      😂👍 tarteletter er super godt med al mulig fyld👍

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.