Blog posts

Opskrift på mormors boller i selleri

Opskrift på mormors boller i selleri

Mormormad

Opskrift på mormors boller i selleri

Med denne gode opskrift på mormors boller i selleri får du opfyldt alle forventninger til et godt gedigent gammeldags dansk vintermåltid med smæk på smag og vitaminer. Dermed ikke sagt at retten ikke smager ligeså fortrinligt senere på året med nye kartofler og sæsonfriske grøntsager – det har alle dage klædt et måltid. Boller i selleri lyder slet ikke lige så lækkert, som det smager, medmindre du som jeg er vild med selleri. Jeg anbefaler dig at give det en chance.

Mormors boller i selleri

Boller i selleri husker jeg bedst fra min mormors køkken, når hun serverede det til frokosten, der altid bød på på mindst to gode retter typisk et lunt måltid gerne efterfulgt af en dessert. Jeg elskede de weekender og ferier på landet, hvor jeg hjalp min mormors mand med forfaldent arbejde på gården. Jeg hjalp til i marken og med at muge ud hos dyrene. Jeg kan hilse og sige, at her er tale om et manuelt stykke arbejde, der giver god appetit.

Boller i selleri er ikke en ret, jeg har lavet hundredevis af gange som så mange andre retter. Jeg tænker, at det er tæt på 10 år siden, jeg sidst lavede boller i selleri til min egen familie. Vi er alle meget glade for retten, men jeg har i årevis glemt alt om boller i selleri indtil min mand efterspurgte det for et par uger siden. Nu er den tilført mit store madplans repertoire, og fortjener da også en plads blandt mine andre mormorretter her på domænet.  

Uundværlig smagsgiver

Selleri er nok lidt en udskældt grøntsag, der ofte deler vandene – der er da også tale om en grøntsag med stor personlighed, den karakteristiske skarpe og lidt specielle smag kan virke en anelse dominerende. Om man kan lide selleri eller ej, kan man ikke fornægte den som smagsgiver til rigtig mange retter, særligt i de fleste mormorretter, supper og simreretter er den et must. 

Er du vild med smagen af selleri, så prøv denne lækre suppe     

 

smørstegte selleritern Opskrift på mormors boller i selleriOpskrift på mormors boller i selleri Opskrift på mormors boller i selleri Opskrift på mormors boller i selleri Opskrift på mormors boller i selleri

 

Opskrift på mormors boller i selleri

Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Keyword Husmandskost, Mormormad, Selleri
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

I gryden

  • liter vand
  • 1 stk. knoldselleri (lille hoved)
  • 1 stk. porre
  • 2 kviste timian
  • 2 stk. laurbærblade
  • 1 stk. gult løg
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk. smør
  • spsk. hvedemel
  • dl. piskefløde
  • 1 stk. stængel blegselleri
  • ½ dusk kruspersille

Kødboller

  • 500 gram kalv/flæsk
  • 2 stk. æg
  • 3 stk. skalotteløg (revet)
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ tsk. allehånde
  • 1 sjat øl (pilsner el. mørk øl)
  • ½-1 dl. mælk
  • 1 spsk. friskkværnet peber
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2-3 spsk. rasp

Sådan gør du

Boller i selleri

  • Rør det hakkede fars med salt og peber, æg, revet skalotteløg, allehånde, muskatnød, rasp, mel, mælk og en sjat øl svarende til ½ -1 dl. Rør det godt igennem. Farsen skal være fast uden at være for bastant, juster med rasp. Lad endelig farsen hvile i køleskabet i en times tid før brug. Imens forberedes grøntsagerne.
  • Rens knoldselleri, porre og blegselleri og skær knoldselleri i små tern af ca. 1 1/2 cm. Gem ca. 1 dl. af knoldsellerien, de skal senere smørsteges på en pande. Porretoppen skal koge med i vandet sammen med selleri og kødboller, snit resten af porren i tynde skiver, gør det samme med din stængel blegselleri og stil begge dele til side til senere brug.
  • Kog selleritern i letsaltet vand sammen med timian, porretop, laurbærblade og løg til grøntsagerne er tæt på møre. Fisk selleri op og stil dem fra en skål. Lad timian, porretop, løg og laurbærblade blive i kogevandet, heri skal kødbollerne koges.
  • Form farsen til små frikadeller ved at bruge en spiseske. Kog dem i sellerifonden til de kommer op til overfladen. Tag bollerne op af suppen med en hulske og stil dem til side. Si nu kogevandet fra i en skål. Fonden skal bruges i saucen.
  • Steg de små selleritern i 1 spsk. smør på en pande til de karamelliserer let, krydr med salt, peber og lidt frisk timian. Stil de gyldne selleritern fra i en skål.
  • Smelt smør og bag melet af. Hæld kogevandet i lidt ad gangen og rør godt med piskeriset for at undgå at det klumper. Kogevandet tilføres lidt efter lidt indtil saucen har en tyk homogen konsistens. Hæld fløde ved, tilsæt lidt sennep, citronsaft og smag til med salt og peber. Tilsæt nu blegselleri, tynde porreskiver og de smørstegte selleritern og lad saucen simre let. Når det hele er godt gennemvarm tilsættes kødbollerne. Server når bollerne har fået godt med varme.
  • Server dampede grøntsager og kartofler til. Drys med persille og frisk timian.

 

Rigtig go´appetit! 

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg forsøger altid at hjælpe eller komme med yderligere inspiration.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie på Instagram eller @madfilosofie på Facebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er hyggeligt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.