Blog posts

Nem og lækker chokoladekage

Nem og lækker chokoladekage

Bagværk, Velkommen i mit køkken

Nem og lækker chokoladekage

I sidste uge bagte jeg en nem og lækker chokoladekage med nogle af ungerne på mit arbejde. Kagen blev en succes, og de kolleger der smagte den, efterspurgte opskriften. Grundopskriften tog udgangspunkt i en nem chokoladekage fra et online magasin. Jeg justerede lidt i målene, og tilføjede et par ekstra gode ingredienser –  resultatet blev rigtig godt, en intens smag af chokolade og en lækker svampet konsistens der ikke var for porøs til at spise i ét stykke.

Jeg fik lynhurtigt taget lidt billeder af de rester, der var tilbage af den færdiglavede kage, inden kollegerne dykkede ned i fadet. Billederne er derfor helt rå, og det er sparsomt med pynt og belysning, men det ændre heldigvis intet ved den gode smag.   

Prøv også → Børnenes favorit chokolademuffins

Find flere gode eksempler på bradepandekager hos Madens Verden

Nem og lækker chokoladekage

Dette skal du bruge

  • 13 spsk. kakaopulver
  • 475 gram hvedemel
  • 575 gram sukker
  • 2 tsk. natron
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 4 store æg
  • 275 gram smør el blandingsprodukt
  • 5 dl. sødmælk
  • 200 gram mørk smeltechokolade

Glasur

  • 175 gram smør (undlad for et sundere alternativ) 
  • 6 spsk. kakaopulver
  • 8-9 spsk. flormelis
  • 2-3 spsk. afkølet kaffe eller appelsinsaft 
  • Hakkede nødder eller kagekrymmel som pynt

Sådan gør du

  1. Smelt smør og chokolade i en kasserolle og tilsæt salt, lad det køle af. 
  2. Kakaopulver, hvedemel, natron og bagepulver sigtes i en stor skål.
  3. Tilsæt æg, smeltet chokolade, sukker og sødmælk, brug en røremaskine eller håndpisker til at røre kagedejen til en ensartet masse.
  4. Beklæd en stor bradepande med bagepapir og hæld dejen heri.
  5. Bag kagen i ca. 30 minutter ved 170 grader.
  6. Kagen køles helt af efter bagning, inden glasuren smøres på.

Glasur

  1. Ta´Smørret ud på køkkenbordet, inden du laver kagedejen – blød smør er nemmere at arbejde med.
  2. Smør, kakaopulver, flormelis og kaffe/appelsinsaft blandes sammen i en skål, rør med et piskeris for at få glasuren helt jævn og glat.
  3. Smør glasuren på den afkølede kage.
  4. Pynt med hakkede nødder, tørrede appelsinskiver eller almindelig kagekrymmel.

Nem og lækker chokoladekage Nem og lækker chokoladekageNem og lækker chokoladekage

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

1 Comment

  1. Bedos
    12. januar 2022 at 7:17 PM
    Reply

    Hej,
    kan chokoladekagen fryses? Uden glasur selvfølgelig.
    Pft. Bedos

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.