Blog posts

Når madvarerene skal opbevares rigtigt

Når madvarerene skal opbevares rigtigt

Livsstil

Når madvarerene skal opbevares rigtigt

Når madvarerene skal opbevares rigtigt, kan det blive lidt af en bekostelig omgang. Sådan er det i hvert fald herhjemme. Vi skal have nyt køleskab og det er altså en udgift vi har udskudt meget længe, så nu er det ved at være oppe over. Jeg har efterhånden kun 2 stk. brugbare hylder tilbage i mit køleskab, resten er enten knækkede i plasten eller flækket i glasset. Dette køleskab fra Vestfrost er ikke meget ældre end 4 år, men det har altså vist sig at være noget værre ragelse. Ikke at det tilsvarende matchede prisen, men sådan kan man indimellem være uheldig med hvidevarer.

Investering

Nu har vi altså bestemt os for at investere i et nyt køleskab og et rigtig godt et af slagsen. Det er jo pokkers vigtigt at madvarerne opbevares rigtigt og et køleskab kan man ikke undvære. Den helt rigtige opbevaring af madvarer som kød, mejeriprodukter, grøntsager og frugt er lig med god køkkenhygiejne, mindre madspild og bedre sundhed. Det betyder til syvende og sidst en betydelig besparelse. Her vil jeg ikke gå ned på udstyr – Mads er manden bag dette motto, og han er heldigvis enig med mig. Jeg har naturligvis en masse krav til et nyt køleskab og det er altså endt i den lidt dyre ende når det kommer til køb af hvidevarer.

Krav og ønsker

Jeg vil gerne have lidt fryseplads i mit næste køleskab, da min store skabsfryser ikke er i køkkenet. Det er også vigtigt, at der er rigtig meget plads i køleskabet og smart inddeling. Det skal være super energivenligt og have blæser og god cirkulation, samt køle jævnt så madvarer bevarer en god holdbarhed, men det må ikke støje. Der skal være store gode grøntsagskasser og det gør heller ikke noget, at der er en masse smart opbevaring og bokse til vin, ost, pålæg og æg – ikke mindst skal det være pænt, stilrent og let at rengøre.

Udvalg

Fra start har jeg været fuldkommen afvisende overfor min mands forslag om et såkaldt amerikanerkøleskab. De store klodser har jeg altid fundet upraktiske og grimme. De har ofte en elendig indretning kontra det enorme omfang og krav om plads. Alligevel lykkedes det min mand, at overbevise mig om, at dette ikke var så dumt igen… Det er der flere grunde til. Først fik han mig hooked på et lækkert skab fra Liebherr, en slags Rolls Royce indenfor køleskabe. Det kostede lidt rigeligt med moneter og jeg begravede fluks denne drøm. En anden pointe er, at sådan et skab rent faktisk opfylder samtlige krav og behov. Vi går efter et skab hvor der ikke skal tilkobles vand – jeg ønsker ikke besværet med den ekstra rengøring, og herhjemme er der jo helt rent vand i hanen – jeg synes det er en lidt fjollet og unødvenig feature der også kan gå i stykker. Senest er vi gået over til dette geniale køleskab fra Blomberg. Det er et skab hvor al plads er godt udnyttet og så kan man lave dobbelt fryseplads i underdelen hvis man får brug for det, det er pokkers smart!

Men, jeg har absolut ingen erfaringer med denne form for køleskabe, og derfor vil jeg høre om du har nogle gode tips, “no goes”, links eller anbefalinger du vil dele med mig ? Når madvarerene skal opbevares rigtigt, har jeg erfaret, at det er vigtigt at vælge rigtigt! Jeg håber du vil hjælpe 🙂

Når det kommer til korrekt opbevaring af madvarer i køleskab, så se lige denne guide fra TV2

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

2 Comments

  1. Katrine
    24. august 2016 at 6:45 PM
    Reply

    Jeg har absolut heller ingen erfaring med sådan nogle køleskabe.
    Jeg har dog en idé om, at når jeg engang skal have et nyt, så skal der være svaleskuffer i. Jeg tror nok, de hedder svaleskuffer. Det er noget med, at der kun er 2-3 grader i skufferne, hvorfor grøntsagerne holder sig meget længere 🙂 Dét er smart, synes jeg!

    God jagt – jeg glæder mig til at læse om, hvilket I vælger 😉

    • Anne Sofie
      24. august 2016 at 6:50 PM

      Netop det er skide smart ved det vi har øje på – det fra Blomberg. Den ene nederste del kan fungere, enten som fryser og helt op til 10 grader. Det betyder at det egner sig perfekt til vinskab, grøntsager og frugt, der netop ikke tåler de kolde grader 🙂 Jeg er også spændt på hvilket skab vi ender op med! Tak 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.