Blog posts

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Bagværk, Tilbehør, Velkommen i mit køkken

Reklamelinks

Indlægget indeholder affiliate links, der kan have interesse for læseren. Tips til køkkenudstyr der vil forbedre opskriften.

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Disse hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal er et rigtig godt og sundt alternativ til det klassiske hvide pitabrød. Jeg er vild med spinat, og forsøger at tilsætte det i mange hverdagsretter. Udover den gode smag og flotte grønne farve er spinat rig på mange vigtige næringsstoffer som C, A, E og K-vitaminer, magnesium, antioxidanter og calcium. Flere videnskabelige studier har vist, at spinat kan have en forebyggende og positiv effekt på forskellige kræftsygdomme, navnlig i tyktarmen, æggestokkene, prostataen og brysterne – man vil altså træde godt og grundigt i spinaten i forsøget på at undgå denne grønne spise.  

Prøv også min sunde opskrift på grønne madpandekager med spinat og grønkål.

De hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal smager naturligvis anderledes end det klassiske Jacobs pitabrød, vi kender fra supermarkedet, men her er absolut tale om en forbedring af rang. De er virkelig lækre og meget mættende, og konsistensen er bedre end den ofte seje købepita. Fyld de grønne pitabrød med forskellig salatfyld, små krydrede oksekødskugler eller falafler. Du kan fylde dit pitabrød med lige præcis det fyld, du bedst kan lide. Brug også de hjemmelavede grønne pitabrød i madpakkerne.  

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Dette skal du bruge (14 stk.)

  • 4½ dl. vand
  • 50 gram økologisk gær
  • Revet citronskal fra 1 øko/usprøjtet citron
  • ½ tsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 150 gram italiensk tipo hvedemel
  • 150 gram grahamsmel
  • 700 gram hvedemel
  • 150 gram frisk spinat, blendet 
  • 2 spsk. olivenolie

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Sådan gør du
  • Vask spinaten grundigt og slyng den i en salatslynge til alt vandet er væk , dup den evt. tør med køkkenrulle. Kom spinat og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend til du har en flot mørkegrøn spinatpesto – det smager iøvrigt fantastisk sammen med lidt hvidløg og parmesan ovenpå en pastaret, i sandwich eller på bruchetta.
  • Skyl citronen og tør den med køkkenrulle. Riv skallen af citronen, pas på du ikke får det hvide lag med.
  • Rør gæren ud i lunt vand (bland lidt kogende vand med koldt vand) i en stor skål, jeg bruger skålen fra min Kenwood røremaskine. Bruger du en røremaskine er det bare at hælde alle ingredienser ned i vandet med gær, og ellers røres ingredienserne i lidt efter lidt . Ælt dejen, til den er glat og smidig. lad endelig røremaskinen arbejde i ca. 10 minutter på mellem hastighed. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis dejen er for våd, dejen skal være elastisk og lettere klistret. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 minutter. 
  • Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Del den i 14 lige store boller.
  • Rul hver bolle ud, brug kagerulle og form nu små pandekager med en tykkelse på ca. 2 cm. 
  • Tænd ovnen på 225° varmluft. Sæt pitabrødene på en bageplade beklædt med bagepapir eller bagesten, hvis du er så heldig at eje en af dem. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 10-15 minutter. 
  • Bag de grønne pitabrød i ovnen i ca. 10 minutter til de er hævet op og gyldne.
  • Lad pitabrødene køle lidt af på en rist inden servering. Kom de resterende grønne pitabrød i fryseren til en anden god gang. 
  • Fyld de grønne pitabrød med falafler, grøntsager, salater og fetacremefraichedressing. Prøv også med små krydrede oksekødskugler, forskellige salater eller marineret kylling og hjemmelavet hummus.   

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskalHjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Hjemmelavede grønne pitabrød med spinat og citronskal

Rigtig go´appetit!

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

5 Comments

  1. Anne Søndergaard
    1. februar 2018 at 11:42 AM
    Reply

    Spændende opskrift, den må jeg prøve 🙂
    // Kærligst Anne
    http://www.annesondergaard.dk

  2. Michelle Christensen
    10. april 2019 at 8:18 AM
    Reply

    Kan man evt. lave pita med halvdelen af dejen og pizzabund af den anden halvdel?

    • Anne Sofie
      10. april 2019 at 8:42 AM

      Go for it, det tænker jeg sagtens du kan.

      Mvh.
      Anne Sofie

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.