Blog posts

Havtornsirup

Havtornsirup

Velkommen i mit køkken

Havtornsirup

Havtornsirup er både lækkert og sundt, det gir et dejligt frisk og sur-sødt pift til de retter du bruger det til. I sidste weekend var hele familien på jagt efter havtorn – jeg blev overrasket over hvor nemme de var at finde. Vi fik fyldt en sort sæk med havtorn ved Blokhus strand, og vi kunne snildt ha slæbt mange flere poser med os hjem. Havtornene kom i fryseren med det samme, de smager af mere og bærret bliver sødere efter det har været frosset i nogle dage. Bærrene slipper nemmere grenene, når de er frosne og de kan vaskes uden at smatte for meget ud.

Havtorn er jo lidt af et vidunderbær, de indeholder utrolig mange c- vitaminer og en masse andre gode antioxidanter – og så er de hotte i det nordiske køkken. De smager både sødt og surt, meget friske og i familie med citrus. Det er jeg vild med, da jeg selv bruger rigtig meget citrus i mit køkken. Læs mere om havtorn her

Havtorn har mange anvendelsesmuligheder og det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har lavet havtornsirup. Det er lækkert til skyr, i dressinger, i saucer, som dressing på salat eller som sirup på forskellige retter, f.eks. tapas. I går brugte jeg det på denne forret, Smør stegte kantareller fra Læsø på grillet baguette. Kantarellerne blev desuden efterfølgende dampet i hvidvin og i flødecreme. Anrettet med havtornsirup, frisk timian og parmesan. Det blev super lækkert. Jeg har også lavet kryddersnaps med havtorn, se her.IMG_4649

Havtornsirup:
4,5 dl. havtornbær
2,5 dl. sukker
3 dl. vand
Det hele kommes i gryde og koges i ca. 10 min. Lad det stå og trække i ca. 1-2 timer og si vandet fra og kog det ind. Bærrene pureres igennem si og saften tilsættes resten af vandet. Det koges ind i ca. 30 min. afhængigt af ønskede tykkelse.
Havtornsirup

Havtornsirup

Havtornsirup

Havtornsirup

Havtornsirup

Havtornsirup

Havtornsirup

 

”Signature”

About the author

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

Skriv et svar